Brinkmanns briks

eg blev provokeret, da Mette Frederiksen sagde, at hun hellere ville have, at børn skulle begynde at ryge i stedet for at være på sociale medier. Det var der mange, der blev. Men jeg blev faktisk mere irriteret over, at ingen forholdt sig til, at hun også sagde, at 90 procent af børns mistrivsel skyldes skærmene. Det mener jeg ikke, der er noget godt grundlag for at mene. Slet ikke som fungerende statsminister. Men selvfølgelig er jeg også bekymret for vores digitale liv. Både børn og voksne. Og mig selv. Derfor tager jeg i dagens program et kig på den forskning, der findes på området for jeg er ret sikker på, at det hverken er udelukkende godt eller skidt, men både og, så det skal vi forstå før vi kan lære at leve bedst muligt med vores egen skærmtid. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg synes nærmest aldrig vi taler om bipolar lidelse. Det er som den psykiske lidelse var mere omtalt som maniodepressiv og selv før jeg begyndte at studere psykologi var den en af de diagnoser de fleste kendte til. Jeg har en tese, jeg skal have testet i dag, nemlig at de maniske dele passer godt ind i vores accelerations- og præstationssamfund, så måske opdager vi ikke personer med bipolar lidelse som tidligere. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Krista Straarup, specialpsykolog i psykiatri og har arbejdet med personer med bipolar lidelse i årtier på Aarhus Universitetshospital ved klinik for bipolar lidelse, tidlig indsats. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvorfor bliver man i et dårligt parforhold alt for længe? Den psykologiske mekanisme, der svarer på det, kaldes kognitiv dissonans. Det er når vores tanker og handlinger ikke passer sammen. Påstanden er, at jo mere man investerer i det, desto sværere bliver det at indrømme man tog fejl. Den oprindelige forskning på området fulgte en religiøs sekt, der forudsagde dommedag, men da dommedag alligevel ikke kom, skrev forskerne, at medlemmerne af sekten blev endnu mere stålsatte i troen. Problemet er bare, at det ikke passer. Og det har jeg først for nyligt opdaget. Sekten blev faktisk opløst, så forskerne bag det hele vildledte os, og studiet har været bredt anerkendt i årtier og været brugt til at forklare alt muligt, men altså på falsk grundlag. Det vilde er så, at det langt fra er det eneste studie i psykologiens verden, der viser sig at være ukorrekt - eller som det i hvert fald ikke er lykkedes at gentage i senere forskning, altså replicere - og derfor taler man om "replikationskrisen". I dag lægger vi altså vores tillid til hele den psykologiske videnskab på Briksen. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Thor Grünbaum, professor og institutleder ved psykologi på Københavns Universitet Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg vil helt sikkert ikke blive kaldt eventyrer af dem, der kender mig godt. Som ung rejste jeg rundt i både Mellemøsten og Mellemamerika uden mange penge på lommen, men da der kom børn ind i familien, stoppede den slags. Måske var det en fejl? Det vil jeg undersøge i dag, hvor vi lægger eventyret på Briksen sammen med Emil Mide Erichsen, der har eventyret i blodet og forsøger at finde det frem selvom familielivet med tre børn sætter nye rammer. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Emil Mide Erichsen, formidler og rejsende. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg har inviteret min kollega Peter Clement Lund ind til en samtale midt i de sidste uger af hans liv. Lægerne har givet ham kort tid tilbage at leve i efter en kræftsygdom kom væltende ind i Peter og hans families liv. Nu taler vi om, hvordan man siger farvel til tre børn, sin livspartner og livet, når man kun er 39 år og skulle have haft så meget mere med. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Peter Clement Lund, post.doc. Aalborg Universitet Institut for Psykologi. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Var du sådan et barn, der kunne reagere voldsomt? Det var Stine Askov, som senere blev pædagog og fik interesse for de uregerlige øjeblikke, hvor det går fuldstændig skævt for barnet. Hun mener, at vi, de voksne og samfundet rundt om børnene, er blevet bange for vildskaben. For vreden. Børnene må ikke gå agurk, de er pisse dårligt opdraget, siges det. Men hver dag kommer nedsmeltningerne for både store og små, derfor zoomer vi ind på, hvordan vi kan være sammen med de agurk-gående? I dag lægger vi børnenes vildskab på Briksen. [email protected] Gæst: Stine Askov forfatter til Stine går agurk Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

På det seneste er jeg blevet klogere. Jeg har nemlig mødt en ung mand, som jeg har talt med flere gange, og som både kan fortælle om sit liv med skolefravær og om de dage han kastede med stole i afmagt. Mathias er 19 år i dag og jeg har mødt ham på flere konferencer, hvor han hjælper fagfolk til at forstå, hvad der sker med et barn, når det lider, når det får diagnoser, når det endelig bliver hørt og lyttet til for første gang, og når det pludselig står og skal fortælle resten af landet om det som han prøvede i Debatten på DR2. [email protected] Vært: Svend Brinkmann Gæst: Mathias Vinsten Munk, oplægsholder og på sabbatår Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Føler du livet løber afsted med dig uden du har kontrol over det? Dagens gæster forsker i, hvad vores egen fortælling om vores liv betyder for vores trivsel. Og det viser sig, at hvis man har en fornemmelse af, at man er herre i eget hus og selv vælger vejen i livet, har man det også bedre. Men kan man bare lave sin livshistorie om? [email protected] Gæst: Majse Lind, Lektor Aalborg Universitet ved institut for psykologi og modtager af Klim prisen. Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Ugens citat Svend: Livet er så tilfældigt. Anbefaling Svend: Karl Ove Knausgårds Min Kamp. Det er et forsøg på at gøre livsfortællingerne så realistiske og nuancerede som muligt. Meget langt, men timerne værd. Anbefaling Majse: I morgen var jeg altid en løve af Arnhild Lauveng. En autentisk historie om kvinde med der lider af skizofreni som gerne vil være psykolog. En helt fantastisk fortælling om et liv. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Fuldstændig som med ADHD får flere og flere danskere diagnosen ADD. Det smager af fisk, men fortjener i mine øjne særlig opmærksomhed, fordi det ifølge dagens gæst er en ret vanskelig diagnose at få øje på, som måske alligevel er blevet noget, mange kan se sig selv i. Det er altså både en genkendelig lidelse, men også en diagnose, vi skal være varsomme med at give bare fordi det virker bekendt. [email protected] Gæst: Louise Meldgaard Bruun specialpsykolog i psykiatri og forfatter til Kort og Godt om ADD. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Dagens program er en særlig udgave. Vi har nemlig en gæst med, der gerne vil tale om, hvor mørkt, voldsomt og dystert livet kan være. Hendes mor tog sit eget liv, og hun har selv været tæt på at gøre det samme. Formålet er, at vi skal undersøge, om det giver mening at lære mørket at kende, frem for at frygte det og flygte fra det? Især i en tid hvor mange har en nagende fornemmelse af, at noget ubehageligt og kraftfuldt rører på sig ude i verden. [email protected] Gæst: Susanne Ekman, professor Roskilde Universitet. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Ugens citat Susanne Ekman: Vi er alle sammen i stand til at blive grusomme i vores flygt fra mørket. Anbefaling Svend: "I had a black dog and his name was depression". Det er en YouTube-video fra WHO, der faktisk giver et konkret og fint billede på, hvad depression er. Anbefaling Susanne: Prøv at kaste dig over Carl Jungs forfatterskab, fordi han skriver i en tid lige før første verdenskrig, hvor han fornemmede et mørke både i verden og i ham selv.

Da jeg for snart mange år siden skulle begynde at lave det her radioprogram, så skulle jeg forhandle en løn. Og jeg anede ikke, hvad jeg skulle bede om. Hvad får en freelance radiovært på P1? Så fandt jeg på at bruge et godt trick, synes jeg selv. Jeg sagde, at jeg ville have det samme som Peter Lund Madsen fik for at lave Hjernekassen. På en måde overmodigt, fordi Hjernekassen var et af de største programmer i DR på det tidspunkt, og jeg var helt ny i at skulle være vært og lave radio hver uge. Men jeg vidste så også, at jeg kunne stille mig tilfreds med lønnen, hvis jeg fik den. Jeg ved selvfølgelig ikke, om de rent faktisk gav mig det samme som Peter, men jeg tror nu det var tæt på. I dag lærer jeg, hvad vi skal med forhandlinger i vores liv uanset om det er med teenageren, der vil blive ude hele natten, den årlige lønforhandling eller i det hvide hus med macho-typer. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Anne Bay Nordtorp, lektor Zealand, forfatter til Forhandlingsteknik - i teori og praksis. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

eg kan huske de første gange, jeg skulle stemme. Jeg var nok en lidt nørdet ung mand, så jeg satte mig virkelig ind i, hvad de forskellige partier stod for, og jeg prøvede objektivt at afgøre, hvad der ville være bedst for landet. Men samtidig var der noget og nogen, jeg bare intuitivt havde større sympati for end andre. Var det mon den rationelle overvejelse eller den subjektive følelse, der afgjorde min stemme? Og ved politikerne godt, hvordan de kan påvirke os på det dybere psykologiske plan? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Lasse Laustsen, lektor Aarhus Universitet ved institut for statskundskab. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer [email protected] Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Efter 10 år at have turneret landet rundt med budskabet om, at vi ikke skal se indad og finde lykken i vores egen selvkærlighed, kan jeg blive i tvivl om mine budskaber egentlig er blevet hørt. For nylig deltog jeg i et interview, hvor jeg sagde, at jeg ikke elsker mig selv, fordi det mener jeg ikke, man kan. Det reagerede ret mange på, derfor tager jeg i dag temperaturen på, hvordan vi forstår meningen med livet, og hvordan vi bliver lykkelige i dag i 2026. Ugens citat fra Svend: Vi er hinandens lykkes smed, og det er befriende. [email protected] Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg kan godt få nok af typer, der går meget op i at donere, give og hjælpe andre. Nærmest som om det er en hellig handling, men omvendt vil jeg også gerne gøre det gode, især fordi jeg er privilegeret og har mere end de fleste. Det provokerende spørgsmål er om man er et godt og bedre menneske, hvis man giver til andre? Og er dem, der ikke giver dårlige mennesker? I dag ser jeg nærmere på, hvad vi har ansvar for, hvem vi skal hjælpe og om det påvirker vores selvbillede. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Professor i filosofi ved Syddansk Universitet Anne-Marie Søndergaard Christensen Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer [email protected] Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det er nærmest blevet en folkelig sandhed, at ens placering i søskenderækken - er man yngst, ældst eller mellembarn? - er med til at bestemme ens personlighed. Men forskningen har afvist en tydelig effekt af det. Hvad er der så egentlig at sige om den psykologiske betydning af søskende? Det får du i dag svaret på af Susan Hart, der netop har undersøgt emnet grundigt og er på vej med en bog om søskende på godt og ondt. Jeg kan godt afsløre, at min egen placering i søskenderækken bliver udfordret. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Susan Hart, forfatter til "Søskende på godt og ondt", psykolog, foredragsholder og specialist i børnepsykologi. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. [email protected] Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg er ikke medlem af et fitnesscenter. Og det havde jeg nok heller ikke tænkt mig at blive. Men efter at have talt med dagens gæst, er det måske en fejl. I hvert fald mener Julie Midtgaard, der har undersøgt, hvad træning kan gøre for ens mentale helbred, at det kan nogle helt andre og måske endda bedre ting for ens mentale helbred end at gå til psykolog. Jeg tvivler dog på, at det vil reducere min stress, hvis jeg skal til at bænkpresse 105 kg, men hvad er det så det kan at løfte tunge ting sammen? Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Julie Midtgaard Klausen, psykolog, professor i klinisk psykologi ved CARMEN (Center for anvendt forskning i mental sundhed) ved Psykiatrisk Center Glostrup. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. [email protected] Ugens Citat af Julie Midtgaard: Psykisk sygdom er ofte inaktivt, crossfit er alt andet end det. Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Se OL. Hvis du er som mig, får du lyst til at komme op af sofaen, når du ser sport. Ugens anbefaling fra Julie Midtgaard: Lyt til Tarzan Mama Mia som jeg gjorde med en patient, der endte med at hjælpe mig gennem et forhindringsløb i Valby parken, og mind dig selv om, at gode træningsoplevelser er noget, man deler med hinanden. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

"Hvem er du?" spørger dagens gæst, Rikke Bøye ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital på klinik for personlighedsforstyrrelser, altid sine patienter. Hvis de ikke kan svare på det, kan det være et tegn på, at de kan have en borderline personlighedsforstyrrelse. I mine øjne ville det være den sværeste diagnose at give et andet menneske, fordi man egentlig siger til dem, din personlighed er forkert og forstyrret så meget, at du ikke kan leve et normalt liv. Heldigvis kan Rikke gøre mig meget klogere på, hvordan hun gør det på en fin måde og faktisk giver patienterne en mulighed for behandling. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Rikke Bøye, Ledende psykolog ved Aarhus Universitetshospital på klinik for personlighedsforstyrrelser og selvmordsforebyggelse. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. [email protected] Ugens Citat af Rikke Bøye: "Grundproblemet med borderline er, at man har en tilbøjelighed til ikke at ville have med sit eget følelsesliv at gøre." Ugens anbefaling fra Svend Brinkmann: Hungerhjerte af Karen Fastrup som har haft borderline personlighedsforstyrrelse diagnosen som hun også fortalte om i Brinkmanns Briks i Diagnoser gør os sindssyge. Ugens anbefaling fra Rikke Bøye: Jeg vil anbefale, at vi har milde øjne på alle dem, der arbejder i og som er brugere af psykiatrien. Mere empati og nysgerrighed mennesker imellem. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Uvished er ofte værre end en klar afvisning. Nej er fx bedre end måske, når jeg spørger min kone, om vi skal gå til dans. Hvis hun siger nej, kan jeg i stedet gå til badminton med en ven. Dagens gæst har undersøgt, hvad der sker med os, når vi som borgere i velfærdsstaten bliver holdt ud i strakt arm. Når vores barn ikke vil i skole, når vores forældre skal på plejehjem, når vi skal tilbage fra en sygemelding, eller når vi vil have byggetilladelse til en carport. Så får vi ikke et svar, vi får et måske. Men "midlertidighedens regime" risikerer at fjerne vores tillid til, at vi kan få hjælp. Vært: Svend Brinkmann, professor i psykologi. Gæst: Niels Åkerstrøm, professor i politisk ledelse ved Copenhagen Business School og medforfatter til bogen "Vi hører, hvad du siger". Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag vil min gæst og jeg aflive ideen om, at generationer kan forklare, hvordan man er og opfører sig. Jeg kan afsløre, at vi begge tror, at den påstand er problematisk og kan være skadelig. Mine forældre blev født under krigen, jeg blev født i 1970'erne og mine børn er fra 00'erne. Tre forskellige generationer med forskellige værdier, drømme og opfattelser af alt fra kost, opdragelse, arbejde, mental trivsel, venskaber, penge, det gode liv, politik og helt sikkert forskellige vaner i forbrug af sociale medier. Så der er vel forskel generationerne imellem? Njah. For det første er det stærkt usandsynligt, at alle mennesker født indenfor enormt lange tidsperioder vil have fælles udgangspunkt i deres opførsel, tanker og vaner på grund af den dag de er født. Der er virkelig mange steder at anskue det ud fra såsom geografi, biologi, opdragelse, økonomi, klasse, seksuel orientering osv. Og det kan i øvrigt også være meget stigmatiserende at bruge den form for kassetænkning. For det andet er det moralsk anstødeligt at tro, at mennesker er på én bestemt måde, fordi de tilhører en kategori. Havde det været race, havde det været ulovligt. Lad os se på generationsmyten: Generation Alpha (2011-2024) kan ikke kende forskel på deres forældre og en skærm! Generation z (2000-2010) er mentalt skrøbelige! Millenials (født 1985-1999) vil kun have work life balance og skifter job hele tiden! Generation x (1965-1979) er kun glade, hvis de får en høj løn! Boomere (1946-1964) er kun interesserede i at flyve til Lanzarote efter at have arbejdet hårdt hele livet. Den stille generation (1928-1945) er de eneste kirkegængere og ingen går op i om de levende eller døde mere. Selvom det er vinklet satirisk, så håber jeg, du kan se, hvor snæver en ramme det er at anskue mennesker ud fra. Så lyt med og hør nuancerne. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

For en psykolog som mig er et af de vigtigste spørgsmål, hvad det er, der får mennesker til at ændre deres liv? Hvilke faktorer skal der til for, at man kan stoppe med at misbruge, selvskade, tænke dystre tanker, leve som kriminel og så videre? Det er ikke nemt at ændre sig og få livet på en radikalt anden kurs, men sommetider lykkes det faktisk for mennesker at skifte spor på en inspirerende måde. Den tidligere HA-rocker Rolf Eggert er i dag pædagog og psykoterapeut, hvordan lykkedes han med at skifte spor i livet for ham? Det interessante ved Rolf er, at han også hjælper andre med at finde vendepunktet i deres liv, så han har enormt kvalificerede bud på, hvad der skal til. Han ser ofte folk forsøge sig med at ændre livet, men når det bliver svært og tingene ikke går godt, kommer de til at falde tilbage i gamle vaner. Ikke fordi de vil, men fordi de ikke har fundet et solidt nyt ståsted endnu. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Rolf Eggert, socialpædagog og psykoterapeut ved mønsterbryderakademiet, forfatter til Fra broderskab til mønsterbrud og vært på podcasten Fængsel. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det er snart fire år siden min ven Anders Petersen mistede livet. Jeg havde en særlig samtale med Anders kone, Susanne Sehested Petersen, for et par år siden, hvor vi talte om, hvad det var, der fik Anders til at tage sit eget liv. Hvordan var det at se sit livs kærlighed forsvinde i en voldsom depression? I dag har Susanne sagt ja til at fortælle om, hvordan sorgen har bevæget sig for hende de seneste år. Bliver det lettere eller er det stadig ubærligt? Ugens citat: Susanne: Jeg føler, jeg har været enormt privilegeret over, at Anders var min mand. Anbefalinger: Svend: Anders hovedværk Præstationssamfundet kan læses af alle og fylder 10 år i 2026. Susanne: Hør musik. "Skybrud" blev spillet til begravelsen og i lang tid hørte jeg den, når jeg skulle af med noget og græde rigtig meget. Og så var det lidt lettere. Lyt til tidligere Brikser om samme emne: Anders tog sit eget liv - hvad skete der? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Susanne Sehested Petersen Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

På vej fra Randers til Aarhus måtte jeg holde ind til siden, for jeg hørte i radioen en ung mand, der med stolthed i stemmen fortalte, at han havde lavet 99 procent af sine opgaver i gymnasiet med chatgpt for at få sin studenterhue. Hvorfor skulle han måles på andet end effektivitet, spurgte han, hvis resultatet er godt, er metoden vel ligegyldig? Foruden at være en efterhånden 50-årig gammel mand, som er fortørnet over det meste ungdommen finder på, så mener jeg, at vi risikerer at tabe evnen til at tænke selv, hvis vi bliver ved med at lade maskinerne gøre det beskidte arbejde. Når jeg ser på månen, gør jeg det ikke, fordi det skal give et resultat, jeg gør det, fordi den er flot. Og så får jeg pludselig en tanke, der fører til noget andet, noget mere. Prøv det. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg skal ikke i det iskolde vand. Og det virker efterhånden som om der er to typer mennesker, vinterbaderne og så er vi nogle få, der foretrækker at sidde under et tæppe tæt på brændeovnen. For nyligt læste jeg studier, der pegede på, at vinterbadning nok ikke er så sundt som mange påstår, derfor vil jeg i dag finde ud af om jeg skal blive under tæppet eller prøve det kolde gys. Min gæst er tidligere vinterbader, anæstesilæge, overlæge på Bispebjerg Hospital Bo Belhage, der har lavet nogle af få studier af vinterbadning i Danmark. Blandt andet har han sænket et yoga-hold med en lift ned i iskoldt for vand for at finde ud af om man vil være bedre til at udholde kulde, hvis man var god til at styre sit åndedræt. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvorfor sætter man to af tidens sjoveste mænd til at tale om myter i et tv-program? Mine gæster Frederik Cilius og Rasmus Bruun piller i deres egne navler og undersøger, hvorfor vi mennesker altid pådutter vores handlinger en mening. Kan det kæmpe hul, Rasmus vil grave i sin have, symboliserer det moderne menneskes jagt på mening? Eller kan man gøre noget unyttigt i den moderne verden bare fordi, man gerne vil grave et stort hul? Vært: Svend Brinkmann Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

For fem år siden spekulerede jeg oprigtigt på, hvordan det mon ville gå med håndtrykket. Ingen gav hånd. Nogle hyldede det. Andre var kede af det. Uanset hvad man mente om det, virkede det i nogle måneder som om, at håndtrykket kunne være fortid. Coronapandemien havde slettet noget af det mest almindelige, et simpelt håndtryk. På en måde uhyggeligt, at noget så simpelt og indgroet kunne forsvinde så let. Men det kunne det så heller ikke alligevel! Pist væk var bekymringerne. Håndtrykket var tilbage. Og ingen tænker over det. Var det spild af tid at tænke over det håndtryk? Kan vi gøre andet end at forhold os intenst til nutiden, selvom den kan vise sig at være komplet ligegyldig? Lyt til tidligere Brikser om samme emne: Farvel 2024 og velkommen 2025 - Holdt Svend, Lea og Vincents forudsigelser stik? Farvel 2020 og velkommen 2021 - Et nærmest komisk genhør med fortiden. Gæster: Lea Korsgaard medstifter og ansvarshavende chefredaktør Zetland og Vincent Hendricks professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Christian Groes har brugt meget at sit liv på at ligne en normal. Da hans søn får diagnoserne ADHD og autisme, begynder Christian at bekymre sig om, hvordan sønnen skal få et godt liv, når han ikke er normal. Det blev til bogen Vi er alle anderledes, som er et opgør med, hvorfor så mange mennesker, skal bruge ekstremt meget energi på at passe ind. Måske kan kassen for normalitet udvides, for de flestes skyld. Ugens citat: Et normalt menneske er et menneske, du ikke har mødt endnu. Anbefalinger: Sally Rooney, Intermezzo, en roman, der handler om, at man ikke er sin diagnose. Jonathan Safran Foer, Ekstremt højt og utrolig tæt på, hvis du vil forstå, hvordan særlige børn sanser verden på en anden måde. Christian Groes mormors livsråd - Du skal ikke være noget, du skal være dig Lyt til tidligere Brikser om samme emne: Hvornår forstå vi, at mennesker ikke kan reduceres til en diagnose? Er vi alle sammen lidt autistiske? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Christian Groes, antropolog og forfatter til Vi er alle anderledes Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer

Jeg har i mange år undret mig over, hvorfor flere og flere selvskader. Så når to kloge og dygtige psykologer sætter sig for at finde ud af, hvorfor antallet af selvskadende unge er eksploderet de seneste årtier, skal de selvfølgelig på Briksen og fortælle, hvad de har fundet ud af. Og til alle jer, der ligesom jeg engang syntes det virkede helt idiotisk at selvskade, så vil jeg forsøge at sammenligne min egen løbetur med selvskade og se om eksperterne er enige i, at vi alle gør ting for at dulme vores svære følelser. For nogle går det bare helt skævt. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Lotte Rubæk ,leder af team for selvskade Region Hovedstaden, og Bo Møhl ,professor emeritus ved Aalborg Universitet, tilsammen forfattere til Itu Sind Stykker. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det er ikke kun letbaner, supersygehuse og koncerthuse, der går voldsomt over budget. Mit sommerhus er også med på listen og måske er din køkkenrenovering også ved at koste dig nattesøvnen og økonomien. Men vi kan undgå det, og svaret er mere psykologisk end dårlige håndværkere, overskredne budgetter og optimistiske tidsplaner. Det mener Bent Flyvbjerg, der har forsket i kuldsejlede projekter i årtier. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Bent Flyvbjerg Professor ITU, Professor emeritus Oxford University og forfatter til Få store ting gjort. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

De fleste har stadig ikke fyldt garagen med vand, dåsemad og en trangia. Så kom der nogle droner, der i hvert fald fik mig til at overveje det mere grundigt. Hvad gør jeg, hvis der pludelig sker noget alvorligt? Og jeg bliver nysgerrig på et menneskeligt spørgsmål, hvorfor har vi så svært ved at forstå beskeden og gøre som der bliver sagt? Måske går vi glip af en af en robusthed og ro, der kan fjerne den dårlige samvittighed over at have tomme skabe. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag spørger jeg forfatter Louise Juhl Dalsgaard, der har skrevet om sine psykiske lidelser, hvorfor de historier skal fortælles videre til os andre? Jeg kan nemlig være i tvivl om, hvad det gør for os at dele ud af vores mentale udfordringer. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Louise Juhl Dalsgaard forfatter til At tælle til lilla Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det undrer mig virkelig meget, hvorfor bliver så mange syge af at gå på arbejde? Og det bliver endnu mere underligt, når der findes masser af forskning, der beskriver det gode arbejdsliv. Altså, vi ved godt, hvad vi skal gøre, men vi gør det ikke i tilstrækkelig grad til at undgå mennesker bliver syge. Hakon Mosbech har startet en virksomhed og da de første ansatte kom til, måtte han stille sig selv spørgsmålet, hvordan gør jeg det her? Nu har han skrevet bogen, Vågne timer, om hvordan vi kan indrette arbejdsliv med udgangspunkt i de gode eksempler. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Vi ser indad og går ud fra, at det er OS, der fejler noget, hvis vi ikke lever præcis det liv, vi ønsker os. MEN engang tænkte vi anderledes, vi gav gud, kongen og høsten skylden, derudover var vores muligheder begrænsede og dermed lettere at lykkes. Men skal vi frem eller tilbage? Det taler jeg med Kristian Leth om. Gæst: Kristian Leth, radiovært, forfatter og teologinørd Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag har jeg en simpel ambition: Jeg vil finde ud af, hvad sukker gør ved vores helbred. Og ikke bare om man tager mere eller mindre på af at spise chokoladebarer, men også konsekvenserne for vores psykiske helbred. Vi skal virkelig nørde sukker og jeg vil for første gang i programmets historie stille op som forsøgskanin i et sukkereksperiment. Heldigvis er dagens gæst farmaceut, det er nemlig Anette Sams, som er forfatter til flere bøger om sukker, tilknyttet Rigshospitalet og har forsket i diabetes i årevis. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Anette Sams, farmaceut, forfatter og sundhedsdebattør. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Desværre kan begge forfattere til Mysteriet om den sovende hjerne ikke være med i studiet. For den ene var Peter Lund Madsen, der døde for nyligt. Heldigvis vil Thomas Thaulov Raab gerne fortælle om deres fælles arbejde, hvor de ville finde ud af, hvorfor vi ved så lidt om søvn. De åbner for søvnens hemmeligheder og de stiller spørgsmålstegn ved om søvn er noget, vi skal forsøge af hacke. Ideen om den perfekte søvn, kan nemlig komme til at slide mere end det gavner. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag giver jeg mine bedste leveråd videre til jer lyttere. Og jeg kan afsløre, at jeg siden barnsben har lidt af søvnproblemer. Efter at have prøvet samtlige fixe løsninger er jeg endt med at give op. Det er faktisk enormt befriende. Selvom jeg ofte kun sover 3 timer om natten. Prøv det. Giv op. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I årevis har ledere, coaches og halvstuderede typer forsøgt at forstå, hvordan får vi mennesker til arbejde mest muligt. Hvad får dig til at gå på arbejde og gøre en stor indsats? I dag taler jeg med en dansk pioner, Ib Ravn, som har fundet et svar i forskningen på, hvad der motiverer os. Og det er overraskende noget, der ikke har med penge at gøre. Gæst: Ib Ravn, forfatter til selvbestemmelsesteorien. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Forestil dig at sidde foran computeren i timevis udelukkende for at finde et øjeblik i en pornofilm, der giver dig den helt præcise følelse, du skal bruge. Dag efter dag. Til sidst har du ikke tid til andet. Jeg taler med Michelle Kaptain, der behandler pornoafhængige, som får deres liv ødelagt af trangen. Gæst: Michelle Kaptain, psykolog, ekstern lektor Aalborg universitet og sexologisk center Aalborg Universitetshospital. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvad der sker med dig, når du forsøger at få hjælp fra et system, der ikke længere magter opgaven? Jeg bliver utilfreds. Men dagens gæst mener, at vi skal skrue rigtig meget ned for vores forventninger til at blive mødt og set med netop vores særlige behov af skolelæreren, hjemmehjælperen, stadsarkitekten, borgerservice-medarbejderen, der skal hjælpe mig med mit nye pas og så videre. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Susanne Ekman, lektor Roskilde Universitetscenter ved center for arbejdslivsforskning Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

For nylig hørte jeg en vild historie i en podcastserie om fotograf, Jan Grarup, der efter sigende har løjet om flere episoder i sit liv. Jeg bliver som alle andre suget ind af dramaet. Men jeg kan godt undre mig over, at der bliver inddraget en psykologisk forklaring, hvor Jan Grarup fremstilles som mytoman, altså en hensynsløs lystløgner. Derfor har jeg inviteret den psykolog, der udtaler sig i serien, Henrik Høgh-Olesen, ind til en samtale om, hvorfor vi evig og altid skal have en psykolog til at forklare os, hvorfor mennesker er mennesker. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Henrik Høgh-Olesen Professor i psykologi ved Aarhus Universitet. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Til en fødselsdag sad jeg ved siden af psykologisk manipulator Jan Hellesøe. Han stillede mig et spørgsmål, der udsprang af en tanke, som havde ændret hans eget liv. I dag spørger jeg så, hvordan den tanke har ændret Jan Hellesøes liv? Og selvfølgelig afslører vi også ideen. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Jan Hellesøe, hypnotisør, TV-vært og forfatter til "Du må ikke tænke på en elefant" Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

I dag skal jeg have hjælp. For selv om jeg beskæftiger mig forskningsmæssigt med psykiske lidelser og diagnoser, så får jeg meget ofte et spørgsmål, som jeg har svært ved at svare på: Hvor var alle de psykisk syge børn henne før i tiden? Derfor taler jeg med en forsker, der har forsøgt udrede hvordan vores ideer om psykisk syge børn har gennemgået et stor og vild forandring. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Jennie Sejr Junghans, postdoc ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen "Da børnesindet blev sygt". Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg har aldrig været i terapi. Men jeg er alligevel selv blevet psykolog og er meget fascineret af, hvordan vores tanker kan påvirkes af psykologens værktøjskasse. Hvad er det de gør med os, når vi sidder der og ikke selv kan finde ud af livet? Og kan os, der aldrig har prøvet det, stjæle deres tricks med hjem? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Mia Skytte O'Toole, professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og leder forskningsgruppen Brief interventions and methods integration Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg har selv forsøgt at finde metoder til at skabe ro i mit sind, når hverdagen buldrer afsted, men jeg er aldrig lykkedes med at opleve nogen form for særlig ro. I dag skal jeg tale med videnskabsjournalist på Weekendavisen Lone Frank, der gennem meditation mener at have fundet et dybere og bedre sted inde i sig selv. Jeg er meget nysgerrig på, hvad hun fandt derinde, og om det er noget vi andre bør stræbe efter? Vært: Svend Brinkmann Gæst: Lone Frank, videnskabsjournalist Weekendavisen og vært på Helt ind i selvet med Lone Frank. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Dagens gæst brækkede for nyligt armen, men bedøvelsen hjalp ikke. Og det gjorde skide ondt. Sjovt nok er han også forsker i smerte. Han mener, at vi har stor indflydelse på, hvordan fysiske smerter opleves. Måske kan vi allesammen få en meget bedre indsigt i, hvordan man kan fjerne eller mindske oplevelsen af at have ondt. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Bobby Zachariae, professor ved enhed for psykoonkologi og sundhedspsykologi ved kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og psykologisk institut ved Aarhus Universitet. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Når du er allermest rasende på din partner og kun kan se en idiot, skal du forsøge at finde den positive intention. Det mener parterapeut Frej Prahl, for da han selv opdagede, at alle faktisk beskytter sig selv i deres relationer, vidste det sig, at her lå nøglen til at fjerne afstanden mellem parrene i hans klinik. Pludselig opstod der et sprog for, hvorfor vi kan ende i umiddelbart uendelige, uløselige konflikter i parholdet. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Frej Prahl, psykolog, parterapeut, forfatter til Alt er godt. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg tror, vi var mange, der undgik stregerne på fortovet som barn, fordi vi havde en fornemmelse af, at noget kunne gå galt, hvis vi ikke gjorde det. Men hvorfor udvikler den uskyldige handling sig til en tvangshandling, der griber om sig? Jeg taler med en af landets førende eksperter inden for behandlingen af tvangstanker, for at finde ud af, hvordan man han lære mennesker med voldsomme tvangstanker at finde vej tilbage til et mere almindeligt liv. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Per Hove Thomsen, professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Præcis som et barn, der smager sukker første gang, har vi ladet tech-giganterne stimulere os og invadere vores liv. Men hvorfor kan vi ikke stå imod? Hvad er det i tiden som gør os ukampdygtige og til nemme ofre? Det er ikke din egen skyld, men kulturens forfald mener Bent Meier Sørensen. Vært: Svend Brinkmann. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Få svar på om ultraforarbejdede fødevarer påvirker vores mentale sundhed, når jeg taler med Bente Klarlund om, hvordan vores forhold til, hvad vi putter i munden, nok er stukket lidt af. Lyt med og så vil jeg afsløre, hvad min yndlingssnack er. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Bente Klarlund sundhedsskribent ved Politiken og overlæge på Rigshospitalet og professor i integrativ medicin. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Et enormt dansk studie viser os, hvad lykken er. Nu ved vi endnu mere præcist hvad lykken er, men hvorfor kan vi så ikke bare overføre lykken til os alle sammen? Det kaldes lykkeparadokset, og jeg har tænkt over det i årevis. I dag vil jeg fortælle, hvad jeg er kommet frem til. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Henrik Mahncke, analysechef i Realdania og forfatter til "Vores Livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere". Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvorfor knækker nogen, når livet slår knuder, og andre fortsætter ufortrødent? Det er et af psykologiens mest omdiskuterede spørgsmål, som vi giver svar på i dagens program. Dagens gæst mener, vi taler for meget om, hvordan traumatiske begivenheder påvirker hvordan vi har det. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Karen-Inge Karstoft, lektor psykologi Københavns univsitet. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.