LOVEN

I 2012 lykkes justitsministeren i samarbejde med PETs ledelse udskyde retsudvalgets besøg på fristaden Christiania - noget de delvist gør, fordi de har fået oplysninger om, at Pia Kjærsgaard kommer til at deltage, og formoder at hendes tilstedeværelse vil ændre på risikobilledet. Hele forløbet ender i sidste ende med at koste ministeren jobbet, og er medvirkende til PETchefens afgang. Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

I sommeren 1945 har besættelsesmagten endelig forladt Danmark, og det frie samfund er igen ved at komme op og stå. Værnemagere og stikkere bliver retsforfulgt, men der er også behov for et opgør med, hvad landets politikere foretog sig under krigen. For handlede alle i landets interesse? For at finde ud af det, anbefaler sammenslutningen af modstandsgrupper, Frihedsrådet, en nedsættelse af en parlamentarisk kommission til undersøgelse af besættelsestiden. Kommissionen undersøger bredt, blandt blandt andet det, at en række danskere blev opfordret til at arbejde i tyskland under krigen. I afsnittet kan du høre om en af de såkaldte tysklandsarbejderes oplevelser. I afsnittet er der taget udgangspunkt beretninger fra Poul Christiansen - hele hans beretning om sit tysklandsarbejde kan findes i linket her:https://www.nordfynsk.dk/Programmer/kulturhistorie/Povl%20Christiansen%20-%20tysklandsarbejder.pdf Den parlamentariske kommissions beretning er tilgængelig herhttps://marinehist.dk/?page_id=2311Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

I 2008 er en lov om skærpet meldepligt for udlændinge på tålt ophold i Danmark på vej gennem folketinget. Tuneserloven, som den bliver kaldt, bliver et varmt emne, som stort næsten splitter folketinget på midten, men dog med et lille flertal hos regeringen. Det får Radikale Venstre til at komme med en radikal trussel - Om det bliver ved truslerne, og hvad Tuneserloven er, kan du høre i afsnittet om paragraf 50Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

Ifølge grundlovens paragraf 49 kan Folketinget i helt særlige tilfælde behandle sager for lukkede døre. Det er dog trods alt noget, der sjældent sker - faktisk skal vi mere end hundrede år tilbage i historien, siden det sidst er sket. Lyt til afsnittet om paragraf 49 og få svar på, hvilken sag folketinget kun kunne forhandle om bag lukkede døre. Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

I følge grundlovens paragraf 48, er det folketinget selv, der fastsætter sin forretningsorden - altså hvordan folketingets arbejde fungerer. Det betyder blandt andet, at det er formanden sørger for god ro og orden i forhandlingerne. Det betyderl, at det i sidste ende er formanden, der bestemmer, alt muligt. Blandt hvad der er passende påklædning, eller som det sker i vores fortælling, om man må have sin baby med ind i folketingssalen. Loven CreditTilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

i løbet af 0’erne fører en række kritiske artikler om antallet af nye privathospitaler, får rigsrevisionen til at rette blikket mod, om privathospitalerne måske bliver lidt for godt betalt for de garantibehandlinger, som de udfører for det offentlige som følge af den nye ventetidsgaranti.. hvordan det udspiller sig, kan du høre i afsnit 47 om Rigsrevisionen. Hvis du vil høre hele samrådet, kan du finde det gennem linket her. Det er samrådet fra d. 21. januar 2010.https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/fiu/tv/lydfrasamraad?filter=session%3A20091Loven CreditTilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

I 1988 indfører den danske stat et nyt arbejdsmarkedsbidrag for danske virksomheder, men allerede i 1992 bliver ordningen kendt ulovlig af EU-retten.Afgørelsen åbner for et mere end 30 år langt sagsforløb, og at den danske stat står overfor at skulle betale dele af de 50 milliarder, der er betalt i bidrag, tilbage til virksomhederne. Hvordan det hænger sammen med Grundlovens paragraf 46, kan du høre i episoden her.Loven CreditTilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

En sen aftentime i 1983 ringer telefonen på natrestauranten Rio Bravo i København. Men det er ikke bordbestilling eller et andet trivielt opkald. Opkaldet kommer fra statsministeren Christiansborg, der efterspørger Fremskridtpartiets gruppeformand Helge Dohrmann - Med opkaldet gør statsministeren et sidste forsøg på at skaffe flertal for regeringens finanslov - hvordan det går, kan du høre i afsnittet om paragraf 45.

I 2024 tager Indfødsretsudvalget en ny mulighed i brug. Særlige samtaler med ansøgere til dansk statsborgerskab, der skal afklare, om de nu også er dansksindede nok til at få tildelt det statsborgerskab, de ellers opfylder kriterierne for. Hvordan det går med den allerførste af de samtaler, kan du høre i afsnittet om paragraf 44.Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje og Dreyers Fond.

Er det rimeligt at skulle betale et gebyr, for en service, man ikke bruger? Det spørgsmål er tvisten mellem københavns kommune og en selvstændig erhvervsdrivende, der tilfældigvis også er advokat. Få svaret på rimeligheden i gebyrer i afsnittet om paragraf 43Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje og Dreyers Fond.

Hvis regeringen har flertal, kan de uden videre gennemføre alle de lovændringer, de kan ønske sig - Det ville de fleste tænke, men faktisk så giver Grundlovens paragraf 42 et sidste bolværk mod, at oppositionen og befolkningen bliver tromlet ned af en flertalsregering. For hvis oppositionen kan samle 60 mandater, kan et ellers vedtaget lovforslag blive sendt til folkeafstemning. Det er kun sket en eneste gang, og det er netop den, du kan høre om i afsnit 42.Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje og Dreyers Fond.Afsnittet indeholder klip fra P3 x Satire og FOA Aarhus.

I 1990’erne ankommer et stort antal krigsflygtninge fra de borgerkrigshærgede tidligere jugoslaviske stater. På Christiansborg regner man med, at krigen hurtigt vil være slut igen, og der indføres derfor en særlov for flygtninge fra Jugoslavien. Men krigen varer ved i flere år, og oppositionen ser derfor ting i loven, de ønsker at ændre. Derfor tager de Grundlovens mindretalsbeskyttelse i brug i kraft af paragraf 41. Hvorfor og hvordan kan du høre i episoden. Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje og Dreyers Fond

Da Venstre får regeringsmagten efter valget i 1945, er der ikke nogen af de folkevalgte, der passer til posten som udenrigsminister. Derfor bliver en diplomat udenrigsminister i Venstreregeringen. Og på ganske særlig vis, så fortsætter samme diplomat som udenrigsminister, efter regeringsmagten skifter i 1947. Men hvorfor har Socialdemokratiet ingen oplagt udenrigsminister? det kan du få forklaringen på i afsnittet her.  Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

I 70’erne ruller oliekrisen over Danmark og et utal af tiltag for at spare på de dyrebare sorte dråber - og altså energi, bliver sat i verden. Et af de mere kuriøse og langtlevende af dem er en forskydelse af døgnets timer i sommerhalvåret - altså sommertid. Lyt med når Lov om Anvendelse af sommertid er på Folketingets dagsorden, og hør hvordan det hænger sammen med Grundlovens paragraf 39.Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Dorte PalleLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

Ved grundlovsændringen i 1953 bliver der tilføjet en række nye paragraffer til Grundloven, herunder paragraf 39 - men hvad mere spæktakulært er, at Grønland optage i Rigsfællesskabet og dets status som koloni forsvinder. Det betyder, at der ved folketingets åbning i 1953 er to nye ansigter i folketingssalen - Grønlands to første folketingspolitikere.Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Dorte PalleLyddesign: René SlottRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

En kold oktoberdag i 1884 bryder en brand ud, der igennem aftenen og nattens løb skal lyse efterårshimlen op i orange toner til skræk og rædsel for byens borgere, der må se til, mens Danmarks parlament brænder ned for anden gang på under 100 år.Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor Arnbjørn

D. 1. tirsdag i oktober åbner Folketinget, præcis som grundloven bestemmer starten på folketingsåret. Dagen er båret af stærke traditioner, og statsministerens åbningstale er et fast element. Med traditioner så stærke, kan det være svært at skelne årene fra hinanden, men i 1972 formår den socialdemokratiske statsminister, Jens Otto Krag, at overraske på en måde, der får hans tale skrevet ind i historiebøgerne. Præcis hvad han overrasker med, kan du høre i episoden her.Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: Jonas KongpetsakRedaktør: Tor ArnbjørnLoven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med Karnovs K-News.

Da rigsretten afgør den såkaldte Tamilsag i 1995, er det første gang, at befolkningen kan følge med via tv-mediet. Hvordan det så ud, hvad Tamilsagen i det hele taget handlede om og ikke mindst hvad det har med grundlovens paragraf 35, kan du høre i afsnittet her.Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Den 10. december 1930 affyrer en arbejdsløs gartnerassistent sin revolver op i loftet på folketingssalen i protest over den forestående reform af socialloven. Lyt med og hør, om det er nok til at blive dømt for højforræderi og brud på grundlovens paragraf 34 om folketingets ukrænkelighed, eller om en sådan forstyrrelse falder under en anden og mildere paragraf. Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Der er ikke mange på Christiansborg, der både kan prale af at være politiker og kriminel på samme tid. Mogens Glistrup kan. Han brager ind i folketinget i ved jordskredsvalget i 1973, hvor han bliver kendt for, at han ikke betaler skat. Det resulterer i en ni år lang kamp mod systemet med dom i Højesteret i 1983. Nu skal Folketinget tage stilling til, om en fængselsstraf også gør Glistrup uværdig til at sidde i folketinget. Faktisk skal de det af to omgange. Hvis du vil vide mere, vil vi anbefale bøgerne: ‘Glistrup - en biografi om en anarkist’ af Flemming Christian Nielsen samt Mogens Glistrups egen selvbiografi ‘Glistrup om Glistrup-sagen’: https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/glistrup_glistrup_om_glistrupsagen_1983.pdf

Danmark skal have en ny regering under 2. verdenskrig. Ellers er det forfatningsstridigt, da der vil gå plus 4 år. Det efterlader politikerne i vildrede. Det kan blive svært at få lov til at udskrive valg af besættelsesmagten Tyskland, men hvis ikke de får lov, kan tyskerne erklære den siddende regering for forfatningstridig, hvorfor de kan afsætte dem og indsætte en nazistisk regering i stedet for. Hvis du vil vide mere om Erik Scavenius, Werner Best og samarbejdspolitikken vil vi anbefale følgende bøger: ‘Forhandlingspolitikken under besættelsen’ af Erik Scavenius, ‘Erik Scavenius’ af Viggo Sjøqvist, ‘Werner Best’ af Niels-Birger Danielsen og ‘Dr. Werner Best’ af Bjørn Rosengreen.

Det grønlandske folketingsmedlem Augo Lynge er i et dilemma: Ministeren for Grønland Johannes Kjærbøl kæmper en ihærdig kamp for at få etableret en helårsrute mellem Grønland og Danmark. Det vil være en stor gevinst for den grønlandske økonomi og befolkning, men er det for farligt at sejle med passagerer i Grønlands farlige vintermåneder? Her hersker naturen. Shownotes: Hvis du vil vide mere om forliset og det politiske efterspil, vil vi anbefale bogen ‘Skibet der forsvandt’ af Morten og Lars Halskov. Link til Folketingstidende-debat fra 1957: https://www.folketingstidende.dk/ebog/19561F?s=3083Link til Augo Lynges første tale i Folketinget 1953: https://www.dansketaler.dk/tale/augo-lynges-jomfrutale-i-folketingetTilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Fangeudveksling, fredsforhandlinger og en sygdomsramt socialdemokrat. Det går ikke stille for sig for socialdemokraten Nina Bang, da hun befinder sig i Stockholm i 1917. Vi er midt under 1. Verdenskrig og en gruppe socialdemokrater fra neutrale lande har indkaldt til fredsforhandlinger med centralmagterne og ententemagterne. Kan arbejderpartierne Europa over få sat skub i arbejderklassen, så krigen kan få sin ende?Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Martin Rosenlind bor alene. Han arbejder som receptionist, og så har han et kognitivt udviklingshandicap. Det påvirker hans evne til at styre budgetter. Derfor har han fået en økonomisk værge. Der er bare ingen, der har fortalt ham, at når man får en økonomisk værge, så er man de facto umyndiggjort, hvilket betyder, at man mister sin stemmeret til folketingsvalg. Men det vil Martin Rosenlind ikke finde sig i, så han tager sagen op med systemet, og det skal udvikle sig til en lang kamp. Shownotes: Historien om Martin Rosenlind er blevet flittigt dækket i medierne. Derudover har TV Glad også lavet flere indslag om ham. Vi vil anbefale P1-dokumentaren ‘For dum til at stemme’, hvis du vil vide mere. Link: https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.radio:oai:io:a017c9f3-f05d-4de6-b618-636d8fee1431Højesterets afgørelse: https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300016/files/159-17.pdf

Alt eller intet. Det er mere eller mindre John Christmas Møllers motto. Han er konservativ partiformand i 1939 og satser alt på ét bræt. Hvis ikke danskerne stemmer en ny grundlovsændring igennem, som nedlægger landstinget, så stopper han som formand. Hvis du ved, hvornår landstinget nedlægges, så ved du også, hvordan det går. Lige meget hvad skal du høre historien om John Christmas Møller og det danske folketing. Shownotes: Afsnittet her er blevet til på baggrund af omfattende research. Blandt andet biografierne ‘John Christmas Møller’ af Mette Møller, ‘Bogen om John Christmas Møller’ af Anders Vigen blandt flere, ‘En sikker borgerlig stemme’ af Lars Christensen samt ‘En konservativ politikers erindringer 1926 - 1945 af Ole Bjørn Kraft.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Når man er ansat som tjenestemand, er man særdeles godt beskyttet mod fyring og forflyttelse - men det til trods, så er ens ansættelseskontrakt ikke usårlig. Det finder en DSB-arbejder ud af, da han i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne ryger på kollisionskurs med sine overordnede. Men kan det være nok til en fyring? lyt til episoden om tjenestemænd i staten for at høre svaret. Historien er blevet til på baggrund af en anonymiseret ombudsmandssag, som kan findes i sin helhed her: https://www.retsinformation.dk/eli/fob/1994/365Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Tyveri, røveri og falskmønteri. Listen over anklagerne mod Jens Henrik Christiansen Boye og Boye-Banden er lang. I midten af 1800-tallet har de terroriseret store dele af Fyn. Plyndret, stjålet og produceret mønter i ét væk. Men grådighed og hovmod er dødssynder og det skal Boye mærke en nat, hvor et simpelt røveri går galt. Hør, hvad der er på spil og bliv klogere på paragraf 26 i Grundloven. Historien her er blevet til på baggrund af en række historiske kilder. Blandt andet 'Boye og hans bande' af C. H. Andersen. Derudover er der også en række ildsjæle, som har lagt tid og kræfter i at lave hjemmesiden boyebanden.dk. Den vil vi varmt anbefale, hvis du skulle være interesseret i mere.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Du kender nok historien om den tidligere borgmester i Farum Peter Brixtofte. Eller gør du, når det kommer til stykket? Det er noget med pensionister på gratis charterferie og lave skatter i mønsterkommunen. Men faktisk har det også en del at gøre med paragraf 82. For den siger, at kommunerne har selvstyre dog under statens tilsyn. Og Farum Kommune kommer i den grad under statens tilsyn, da først sagen mod Peter Brixtofte ruller. Historien her er blevet til på baggrund af flere forskellige kilder. Blandt andet DR’s dokumentar ‘Brixtofte - helt, skurk, far’ samt bøgerne ‘Højt at flyve’ af journalist Morten Pihl, der stod bag afsløringen af Peter Brixtofte og ‘Med hjertet’ - skrevet af Peter Brixtofte selv. Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Da murersvenden August i 1893 finder sin kone med en anden mand, vil han skilles.Men det er lettere sagt end gjort – for på det tidspunkt kræver skilsmisse kongens tilladelse.Ifølge Danske Lov fra 1683 er ægteskabet nemlig ubrydeligt. Så i stedet for at tage kampen op, lever de hver for sig i flere år.Men da August en dag vil giftes på ny, bliver det for alvor besværligt. Hør hvordan historien ender for den forelskede murersvend, og hvordan det hænger sammen med grundlovens §25 om undtagelser fra lovene.Tilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Bonden Christen Jensen vågner ved, at hans hals brænder. Panisk kaster han sig ud af sengen og spytter metal ud, der viser sig at være bly. Hvordan er det havnet i halsen på ham? Hvad er motivet? Og går kongen mon ind og blander sig i dommen? Alt det skal vi blive klogere på i afsnittet om paragraf 24, som handler om benådning og amnesti.Shownotes:Historien om Birgithe Knudsdatter stammer fra bogen ‘Danske Kriminalsager 1838 - 1938’ af S. Tage-Jensen. Derudover har forfatteren Kurt Juul også udgivet en dybdegående artikel om Birgithe Knudsdatter i årbogen ‘Uldjysk Historie 1993: Folk og egn omkring Ikast’.En fangeprotokol fra Viborg Tugthus, arkiveret af Rigsarkivet, bekræfter, at Birgithe Knudsdatter blev forflyttet til Viborg Tugthus i slutningen af 1855. To statsrådsprotokoller bekræfter endvidere både benådningen i 1955 samt løsladelsen i 1867.Tak til Helene Møller Jensen, arkivleder ved Herning- og Aulum-Haderup Lokalhistorisk Arkiv, for at bidrage med relevant information.

I 1886 udvikler et simpelt værtshusslagsmål på Brønderslev marked sig til, først en større kamp mellem markedsgæster og gendarm-politet og bagefter til noget, der ligner en belejring af Vendsyssel. Hør, hvordan det hænger sammen med Grundlovens paragraf 23 om midlertidige love i afsnittet her. Afsnittet er udarbejdet på baggrund af Brønderslev Sparekasses udgivelse fra 1970, om gendarmslaget. Her kan du finde flere detaljer, og se, hvad de lokale aviser skrev om sagen tilbage i 1886. https://slaegtsbibliotek.dk/2024/946912.pdfTilrettelæggelse: Frederik HolstInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

I 1922 sejler Skipper Christensen i havn ved midnatstid. Uvidende om, at der samme dag er trådt en ny lov i kraft. Nu kan man godt få en bøde ved mistanke om smugling. Men er det fair, når skipperen ikke har haft nogen mulighed for at sætte sig ind i den nye lovgivning? Det skal både landsretten og Højesteret vurdere  - og de er ikke enige. Hør afsnittet om lovforslag og lær forskellen på stadfæstelse og kundgørelse og hvorfor det egentlig er en beskyttelse af borgerens rettigheder. Hvis du vil vide mere om selve retssagen, vil jeg anbefale dig Højesteretstidende udgivet af Højesterets protokolsekretærer fra højesteretsåret fra 1923. Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

I 1970’erne sætter Danmark rekorder i antallet af dødsofre i trafikken. Det skyldes manglende fartbegrænsninger, promillekørsel og ikke mindst: Intet krav om at køre med sele. Men det vil halvdelen af Folketinget i 1974 lave om på. Og en mand som retsmediciner Jørgen Brems Dalgaard er en af de helt store fortaler for et nyt selepåbud. For han har obduceret utallige ofre, som alle vil have overlevet, hvis de havde brugt sele. Men ikke alle er overbeviste: For krænker det ikke individets ret til selvbestemmelse, hvis “barnepigerne” på Christiansborg skal bestemme, hvad der er bedst for os?Historien er blevet til på baggrund af Jørgen B. Dalgaards bog ‘Retsmedicinske epistler’ og Svend Aage Nielsens ‘Næstekærlighed - I trafikken’ samt udgivelserne Statens synlige hånd’ af Mogens Rüdiger og Karsten Iversens Kampen for livet: ‘Fem danske forebyggelsessucceser.Arkivklip er fra kulturarv.dk - TV Avisen 13. juni 1975.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Professor Max Sørensen ved nok ikke helt, hvad han sætter i værk, da han skriver en artikel til et norsk tidsskrift. Her giver han sit bud på, hvordan Danmark skal ændre grundloven, hvis de vil være en del af internationale samarbejder i kølvandet på 2. Verdenskrigs afslutning. En artikel bliver til et responsum, og et responsum bliver til et lovforslag om at ændre grundloven. Det gør kommunist-partiet DKP rasende, og de efterspørger afsenderen på det her. Hør hele historien og bliv klogere på, hvorfor det her er lektor i forfatningsret Sune Klinges yndlingsparagraf i hele Grundloven.  Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Soldaten Bjarke Kirkmand mister livet i Irak i 2005. Det bliver for faderen Johan Kirkmand begyndelsen på en lang juridisk kamp mod daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og resten af den danske regering. For spørgsmål er: Er Danmarks deltagelse i Irak-krigen et brud på paragraf 19 i Grundloven. Havde Danmark det nødvendige mandat til at deltage i krigen?Historien om Johan Kirkmand er blandt andet blevet til på baggrund af to bøger af Johan Kirkmand: ‘Kun de døde har set en ende på krigen’ og ‘Dræbt i krig’. Vi vil varmt anbefale bøgerne, hvis du vil vide mere om Johan Kirkmands kamp.Tilrettelæggelse: Mads Gordin LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Ordren er simpel: Find Gorm den Gamles gravkammer. Med den opgave i hånden sætter arkæologen Jens Jacob Worsaae i sommeren 1861 et hold minearbejde i gang med at gennemgrave en høj i Jelling på kryds og tværs - mens kongens telegrammer bliver mere og mere utålmodige...Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Maya ZachariassenInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Statsrådet har sin egen plads i Grundloven. Men i praksis betyder det ikke længere det store. Her underskriver regenten sammen med regeringen nye love. Det hele foregår i Statsrådssalen - og den sal har sin egen historie. I Statsrådssalen hænger fem monumentale værker af den oversete guldaldermaler Johan Ludvig Lund. De tog ham 13 år at fuldføre, og under branden på Christiansborg i 1884 var det tæt på, at de gik tabt. Hør historien om, hvordan Johan Ludvig Lunds malerier ender i den pompøse statsrådssal. Introen til afsnittet er baseret på journalisten Herman Bangs famøse reportage ved navn ‘Branden’. Hvis du vil vide mere om Johan Ludvig Lund vil jeg anbefale artiklen ‘Johan Ludvig Lunds malerier i Statsrådssalen på Christiansborg’ af Niels Børge Pedersen samt bogen ‘Den anden guldalder - Johan Ludvig Lund - over alle grænser’.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

En opsigtsvækkende svindelsag rydder de danske forsider i 1908. Og ikke uden grund - for dels er det samlede beløb ubegribeligt stort, og nok så bemærkelsesværdigt, så er hovedpersonen tidligere minister. Skandalen fører til danmarkshistoriens fjerde rigsretssag - hvor en minister for første gang bliver dømt skyldig. Læs meget mere om Alberti-skandalen og det juridiske efterspil i kapitlet ‘Magtens fristelser’ af professor, dr. jur. Jens Peter Christensen i bogen ‘Mindeværdige retssager’ (2002)Forfatteren Otto Rung var sekretær ved retten under det lange forhørsforløb efter Albertis anmeldelse, og beretter ganske malerisk derfra i sin erindringsbog ‘Fra min klunketid’ (først udgivet i 1942).Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Maya ZachariassenInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Kong Christian d. 10. indkalder statsminister Carl Theodor Zahle til audiens. Kongen er utilfreds med, at Danmark ikke får en større bid af den nordyske kage i forbindelse med genforeningen med Sønderjylland i 1920. Zahle er kendt for at have et iltert temperament og på et tidspunkt får han sagt: "Det står jo kongen frit for at afskedige regeringen." Lige netop det fortryder han nok, at han får sagt. Alt det her leder til påskekrisen, der får Socialdemokratiet til at råbe op om statskup. Påskekrisen kan nok godt betragtes som en af de største parlamentariske skandaler, der har fundet sted i Danmark. Du kan høre episode 15 for at finde ud af, hvad alt det her har med paragraf 15 at gøre. Hvis du vil vide mere om Påskekrisen, vil jeg gerne anbefale to bøger: Påskekrisen 1920 af Tage Kaarsted og bogen af samme navn skrevet af en af bikarakterne i historien: Ove Rode. Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Presset vokser på Christian 9. fra flere sider i 1901. Flere og flere vil have ham til at udpege en venstre-regering, i overensstemmelse med det folkevalgte flertal. Men hvis han først vælger en venstre-regering - så vil det føre til et historisk skift i Danmarks magtbalance og det politiske system. Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Maya ZachariassenInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Andreas Frederik Kriegers dage som finansminister er talte. Hans sidste gerning bliver at sælge Marmorkirken, der er en ruin, og den dertilhørende grund til erhvervsmanden C.F. Tietgen. Grunden er ejet af staten, men spørgsmålet er, om Krieger som finansminister har mandat til at sælge grunden og er der i virkeligheden tale om et alt for billigt salg? Det mener Venstre, der får opbakning i Folketinget, hvorfor Krieger skal i rigsretten anklaget for groft embedsmisbrug.Hvis du vil vide mere om Andreas Frederik Krieger, vil jeg anbefale bøgerne ‘Andreas Frederik Krieger: Juristen, borgeren, politikeren’ og ‘Meldahl og venner’. Du kan også finde Kriegers dagbøger fra perioden 1874 til 1879 på slægtsbiblioteket.dk.  Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør: Dorte PalleSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Med en skarpladt revolver i lommen begiver den 19-årige typograf Julius Rasmussen sig en onsdag eftermiddag i 1885 mod konseilspræsidentens hjem for at rydde statsoverhovedet af vejen. Du kan læse meget mere om afsnittets to hovedpersoner i bøgerne: 'Konseilspræsidenten: Jacob Brønnum Scavenius Estrup' af Ditlev Tamm (1996)'Julius: typograden der satte Estrup pistolen for brystet - og sit liv over styr' af Vagn Nygaard (1999)Podcasten er blevet til med støtte fra det danske filminstituts public service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News - Karnovs nyhedsmedie om juraens verden. Læs mere på k-news.dk eller på lovenpodcast.dk

Prins Knud er arving til den danske trone. Alligevel står han en vinterdag i 1953 i sin slotshave og frygter, at hans skæbne allerede er beseglet. Regeringen vil ændre Grundloven – og med den hele arvefølgen. For at få danskerne til stemmeurnerne, bliver den populære prinsesse Margrethe sat i spil.Midt i et politisk strategisk spil kæmper en mand for både sin egen ret og sin søn, Grev Ingolfs fremtid. Men kan man protestere mod demokratiet uden at sætte sin værdighed over styr?Prins Knuds citat i statsrådet er gengivet fra DR’s dramadokumentar ‘Frederik IX’, der har fået aktindsigt i statsprotokollerne. Se serien for at blive klogere på dramaet omkring 1953.I afsnittet afspilles to lydklip. De stammer begge fra DR og er gengivet fra danskkulturarv.dk. Hvis du vil vide mere, anbefales bogen Arveprins Knud erindringer: Fra Fredensborg til Sorgenfri - et halvt hundrede års oplevelser og minder. Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør og speak: Dorte PalleLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Spændingerne mellem den tyske besættelsesmagt og den danske befolkning tager til i styrke. Det fører til, at tyske nazister planlægger et attentat mod Christian d. 10, som er gået til køjs i sit slot Sorgenfri Slot. En simpel civilbetjent ved navn Larsen er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hør historien fra hans POV og hør samtidig, hvad Sorgenfri Slot har med paragraf 10 at gøre.Afsnittet her er blevet til takket være den nu afdøde betjent Larsens beretning i bogen ‘Endelig - 29. august 1943’ af Jørgen Barfod. Hvis du vil vide mere om begivenhederne ved Sorgenfri Slot vil jeg også gerne anbefale ‘Sorgenfri Slot og dets beboere’ af Signe Prytz. Tak til stadsarkivar ved Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv Mette Henriksen for at bidrage med relevant information.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør og speak: Dorte PalleLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Frederik 7. har ingen børn – så hvem skal overtage tronen, når han dør? Det er et spørgsmål, som adskillige stormagter midt i 1800-tallet har aktier i. Og den tronfølger, de udpeger, får muligvis danmarkshistoriens sværeste start i sit nye job som konge. Han arver nemlig en eksplosiv sag, som får blodige og skelsættende konsekvenser.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Maya ZachariassenInstruktør og speak: Dorte PalleLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

I 1660 har biskop Hans Svane og borgmester Hans Nansen fået nok af adelens ophøjede magtposition og økonomiske privilegier. For at svække adelens magt vil de gøre Danmark til et arvekongerige – og det bliver startskuddet til en uforudset politisk dominoeffekt, der kommer til at samle magten hos én mand. Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Maya ZachariassenInstruktør og speak: Dorte PalleLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Margrete 1. starter livet i 1353 som en skakbrik i andres magtspil, men ender selv som chef for hele butikken. Hør i denne episode, hvad grundloven siger om kongelig myndighedsalder – og hvordan hele to mindreårige konger bidrager til at samle magten i hænderne på “Nordens Dronning”.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Maya ZachariassenInstruktør og speak: Dorte PalleLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

I 1536 finder Reformationen sted. Her går Danmark fra at være et katolsk samfund til et protestantisk. Det trækker sine spor til i dag, hvor regenten ifølge paragraf seks skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Men i årene op til Reformationen finder en kamp mellem den detroniserede konge Christian d. 2. og Frederik d. 1. sted. Her allierer førstnævnte sig med den katolske kirke i forsøget på at vippe Frederik d. 1. af kongetronen. Men Christian d. 2. må indse, at det skulle han nok aldrig have gjort.Hvis du vil vide mere om Christian d. 2. og den kamp, som udspiller sig i 1500-tallet, vil jeg gerne anbefale bøgerne Christian d. 2. af Lars Bisgaard og Fyrste af Norden af Erik Pettersson.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlInstruktør og speak: Dorte PalleLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Den danske Prins Carl får i 1905 et ganske særligt tilbud fra Norge: Kunne han tænke sig at komme derop og blive ny konge? Jobtilbuddet giver hovedbrud for både kongehuset og de danske politikere - og potentielt også for Grundloven. Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog. Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden. Tilrettelæggelse: Maya ZachariassenInstruktør og speak: Dorte PalleLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn

Kan Folketinget beslutte, at homoseksuelle par skal kunne vies i kirken? Det mente den kristne prædikant Johny Noer ikke. Hør om manden der hørte Guds stemme i Israels ørken og lagde sag an mod Staten for holde kirken ren. Sammen med retssagen fulgte en større debat: Kan staten pålægge kirken handlinger, den ikke teologisk kan stå inde for? Vi ser nærmere på § 4 og spørgsmålet, der stadig der stadig får følelserne i kog: Hvor går grænsen mellem stat og tro?Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta og er blevet til i samarbejde med relevante fagpersoner. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Loven er en Rakkerpak Original produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Dansk Filminstituts Public Service-pulje, Dreyers Fond og i samarbejde med K-News – Karnovs nyhedsmedie om juraens verden.Tilrettelæggelse: Mads Gordon LadekarlSpeak: Sofie Lassen-KahlkeLyddesign: René SlottRedaktør: Tor Arnbjørn