Videnskab.dk Podcast

I den svenske skærgårds dyb ligger et skibsvrag med en brutal og næsten glemt historie. Her er forskere nu i gang med nye undersøgelser af Havmanden — et dansk skib, der i 1683 sejler ud fra København med danske straffefanger ombord. Kursen er sat mod St. Thomas, hvor fangerne skal bruges som slaver i den nye danske koloni.  Rejsen udvikler sig til et blodigt opgør, for undervejs begår en del af besætningen mytteri - kaptajnen bliver kastet i havet, og flere mister livet til søs. Mytteristerne bliver dog senere stillet til ansvar for deres bedrifter og lider en grusom skæbne på Østerbro i København. I podcasten Faktisk inviterer journalist og vært Kasper Vegeberg journalister fra Videnskab.dk i studiet for at bringe velfortalte historier fra videnskaben til bordet. I første afsnit får Kasper Vegeberg selskab af kollega og journalist Lise Brix. Sammen folder de den dramatiske fortælling om Havmanden ud og stiller skarpt på, hvad vi kan bruge marinarkæologien til i dag.Sidst i episoden skal vi forbi Gibraltar til en helt anden historie om Makakaber, der har tilpasset sig et liv omgivet af turister og fast food. Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne. MedvirkendeVært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dkGæst: Lise Brix, journalist på Videnskab.dkTilrettelæggelse: Kasper VegebergProducer: Johanne Hoffmeyer Redaktør: Benjamin D’Souza Læs artikler fra podcasten her:Straffefanger i oprør: Arkæologer dykker ned i et af danmarkshistoriens mest dramatiske mytterierAber spiser jord for at fordøje turisters junkfoodHajer tester positive for kokain og koffein i Bahamas

Hvad sker der, når en patient på hospitalet får antibiotika, som måske ikke er helt nødvendig? Hvordan kan smitte mellem patienter sprede resistente bakterier, uden at vi altid opdager det? Og hvilke løsninger er på vej, så fremtidens behandlinger stadig virker, når bakterierne bliver stærkere?I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet. I denne uges afsnit følger vi de situationer, hvor antibiotika gives på hospitaler, og ser på, hvordan det påvirker den enkelte patient – samt hvordan forskere forsøger at begrænse unødvendig brug. Vært Kasper Vegeberg har inviteret Michael Kemp i studiet. Han er professor i klinisk mikrobiologi ved Sjællands Universitetshospital. Han forklarer, hvordan bakterier, som er resistente over for mange antibiotika, kan give alvorlige infektioner hos patienter – og hvorfor hospitalsindretning, smitteforebyggelse og målrettet brug af antibiotika er afgørende for at stoppe spredningen.Michael Kemp fortæller også om forskernes arbejde med smalspektret antibiotika – præcisionsvåben, der rammer de syge bakterier uden at ødelægge de sunde. Men han understreger, at brede behandlinger nogle gange er nødvendige, når patienten er alvorligt syg, eller når bakterien ikke kan identificeres hurtigt.Lyt med og bliv klogere på, hvorfor antibiotikabrug på hospitaler kan skabe resistente bakterier – og hvordan forskerne arbejder for at beskytte både patienter og samfund mod fremtidige infektioner.MedvirkendeGæst: Michael Kemp, professor i klinisk mikrobiologi, Sjællands UniversitetshospitalVært og tilrettelægger: Kasper VegebergProducer: Johanne HoffmeyerPodcastredaktør: Benjamin D’SouzaPodcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer

Hvad sker der, når en ældre får antibiotika for en lille feber, som måske ville gå over af sig selv? Kan en enkelt urinprøve eller et hurtigt symptom føre til medicin, som ikke altid er nødvendig? Og hvordan mærker beboerne og personalet konsekvenserne af antibiotikabrug i hverdagen?I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.I denne uges afsnit ser vi på, hvordan antibiotikabrug på plejehjem påvirker både den enkelte og samfundet – og hvad forskere gør for at reducere overforbruget.Vært Kasper Vegeberg har inviteret Jette Nygaard Jensen i studiet. Hun er seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital. Hun forklarer, at antibiotika ofte gives “for en sikkerheds skyld”, også når det måske ikke er nødvendigt. Det kan give bivirkninger hos de ældre borgere – og samtidig øge risikoen for, at bakterier udvikler resistens, som kan gøre fremtidige infektioner sværere at behandle.Forskning viser, at danske plejehjemsbeboere får mere antibiotika end ældre uden for plejehjem – og mere end ældre i andre lande. Men hvad skyldes overforbruget? Og hvilke muligheder har man for at reducere det?Jette Nygaard Jensen og hendes kolleger har testet metoder til at begrænse brugen af antibiotika. Forsøgene viste, at små ændringer kan reducere forbruget betydeligt – og samtidig mindske risikoen for resistens.Lyt med og bliv klogere på, hvorfor antibiotikabrug på plejehjem kan skabe resistente bakterier – og hvordan forskerne arbejder for at beskytte både ældre borgere og samfundet mod fremtidige infektioner.Medvirkende Gæst: Jette Nygaard Jensen, seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte HospitalVært og tilrettelægger: Kasper VegebjergProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer

Hvor tæt hænger menneskers og dyrs bakterier egentlig sammen? Kan din hund eller kat give dig bakterier, du ikke kan behandle med antibiotika? Og hvor stor en rolle spiller både vores kæledyr og husdyrproduktionen i den globale krise med antibiotikaresistens?I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.I denne uges afsnit ser vi nærmere på den rolle, vores dyr kan spille. Når vi taler om at være resistente, er det ikke os mennesker, men bakterierne, der udvikler modstandskraft. Det betyder, at du kan blive smittet med resistente bakterier – også selvom du aldrig selv har fået antibiotika.I studiet taler vært Kasper Vegeberg med Ute Wolff Sönksen, som er overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut. Hun forklarer, hvordan bakterier kan bevæge sig mellem dyr og mennesker. Studier viser blandt andet, at hunde og deres ejere ofte deler de samme bakterier – blandt andet E. coli, som kan give urinvejsinfektioner.Samtidig bruger vi store mængder antibiotika i husdyrproduktionen, især til smågrise, hvor sygdomme i de første leveuger kan kræve behandling. Det kan være med til at skabe bakterier, der er sværere at slå ned. Lyt med, når vi undersøger, hvordan bakterier bevæger sig mellem mennesker og dyr – og hvad det betyder for fremtidens behandling af infektioner. Medvirkende Gæst: Ute Wolff Sönksen, overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum InstitutVært og tilrettelægger: Kasper VegebjergProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer.

Har du under en hedebølge eller efter et voldsomt skybrud mærket overvældende bekymringer for klimaet? Er negative følelser omkring klima meningsløse - eller kan de hjælpe os med at handle?For Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har litteraturen åbnet et nyt perspektiv: romaner der kan omsætte vores følelser omkring klimaet til handling. Hun dykker ned i genren klima-gys - bøger, hvor klimakrisen bliver sat på spidsen og universer skildres i en detaljegrad, der kan give de fleste voldsomme kropslige reaktioner. Men netop de fysiske oplevelser, vi kan få fra fiktionen, kan øge vores motivation til at handle på klimaangsten, mener Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard.For at demonstrere det sætter hun sine studerende til at læse en novelle, der beskriver en verden, hvor kroppe bliver genbrugt som materialer til sweatre, lamper, møbler, smykker. De studerende er ved at brække sig og undrer sig over, hvorfor de skal læse noget så frastødende. Men Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard har en særlig agenda: at lade litteraturen give os et rum til at mærke krisen, forstå vores følelser og bruge dem konstruktivt.Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Agnethe Brounbjerg Bennedsgaards essay hedder: Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælperDu kan læse essayet herMedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus UniversitetForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’SouzaFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Måske er svinelort ikke noget, du tillægger en stor værdi. Måske er det primært en lugt, du forbinder med at være på landet. For andre kan den dog have enorm betydning.For ‘Pig-Pooh-Patrick’ ændrer en opdagelse i dansk svinelort hele hans forståelse af liv. Patrick Munk er mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet.En dag bliver han ringet op af sit store forskeridol, Jillian Fiona Banfield fra Australien, der er interesseret i et samarbejde pga. Patricks forskning i afføring fra danske grise. Det var også her, Jillian fandt på øgenavnet ‘Pig-Pooh-Patrick’.Så han rejser til Australien, nervøs for at møde sit idol og de to indgår i et intenst samarbejde i jagten på nye fund. Men hvad er det dansk svinelort kan fortælle os? Hvad er det, der får Patrick Munk til at se verden i et nyt lys? Og hvorfor bliver dét at lave fejl et vigtigt fremskridt for ham? Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Patrick Munks essay hedder: Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af livDu kan læse essayet herMedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Patrick Munk, mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske UniversitetForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’SouzaFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Er du til smooth jazz, hård metal eller bare en god banger, som man kan rocke til på dansegulvet? Så er det ikke helt tilfældigt. Din musiksmag er nemlig noget, der formes og påvirkes af flere faktorer lige fra vores alder, vores evne til at forstå rytmer og de oplevelser og følelser, som vi knytter til musik vi hører.Hvordan et bestemt minde, hvor man har lyttet til et stykke musik og oplevet nogle særlige følelser i forbindelse med det, er noget Peter Vuust kender til. Han er professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.Da han som 13-årige får et Beatles-album af sin far, der ellers kun lytter til klassisk musik, bliver lyden af ‘Abbey Road’ et soundtrack, der kører på repeat og siden følger ham langt op i voksenlivet. Men hvad er det, der afgør, at nogle musiknumre følger os gennem hele livet? Og hvad er det, der bestemmer, om vi finder et stykke musik godt og et andet skidt? Altså hvad er det, der i bund og grund skaber vores musiksmag. Det beslutter Peter Vuust sig for at finde ud af bl.a. ved at MR-scanne folks hjerner, mens de lytter til dansevenlig musik. Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Peter Vuusts essay hedder: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livetDu kan læse essayet herFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.MedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Peter Vuust, professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.Forskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’SouzaMusik: ‘Still Crazy’ – James Brown (1974), Polydor Records‘Get Up (I Feel Like Being a) Sex Machine’ – James Brown (1970), King Records

Er du pro gamer, der grinder XP, mens alle andre sover? Eller er gaming en verden, hvis portal du aldrig er trådt igennem? Særligt forældre kan bekymre sig om den verden, deres børn bliver suget ind i, når de spiller bag skærmen. For er det sikkert, at lade sine børn færdes alene i online spiluniverser, hvor man kan støde på sexistiske chatfora og højreradikalisering? Og hvad hvis man faktisk ønsker at støtte sit barn i at spille, men ikke selv kender koderne ind i gamingens verden?Det kender Helle Strandgaard Jensen alt til. Hun er barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet. Udover at forske i barndom, har hun selv stået foran sin 6-årige søn, der havde trådt sine første skridt i et computerspil. Hun er i tvivl om, hun skal lade ham spille selv eller forbyde det. Men hun vælger i stedet at lære at spille sammen med sin søn.Udover at blive klogere på gaming, lærer hun gennem noget nyt i relationen til sin søn. Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Helle Strandgaard Jensens essay hedder: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gamingDu kan læse essayet herFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.MedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Helle Strandgaard Jensen, barndomshistoriker og professor på Aarhus UniversitetForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Hvad er det første, der popper op, når du tænker på danskernes forhold til Grønland? Er det fortællingen om danskerne, der byggede skoler og hospitaler til glæde og gavn for Grønland? Eller er det overskrifter om spiralkampagnen og bortførelser af grønlandske børn? Men hvad gør vi, når vores nationale selvforståelse udfordres - og hvad betyder det for relationen mellem Danmark og Grønland?I første afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvad der har formet danskernes følelser, når det gælder Grønland. Sammen med forsker Kirsten Thisted folder vært Martin Breum historien ud gennem litteratur, musik, billeder og politik – fra kolonitidens begyndelse til nutidens voksende grønlandske stemmer. Undervejs nærmer vi os de svære spørgsmål: Hvordan reagerer vi, når fortællingen om hjælpen og udviklingen møder modfortællingen om ulighed, tavshed og overgreb.Lyt med, og oplev, hvordan fortidens danske fortællinger om Grønland møder nutidens virkelighed i et følelsesmæssigt opgør – et opgør, der ikke kun handler om historie, men om vores relationer, identitet og om fremtiden for både Danmark og Grønland.Resten af serien kan du høre, hvis du søger på 'Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis' i dit podcastfeed.Læs mere herMedvirkendeGæst: Kirsten Thisted, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.  Vært: Martin Breum Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau Projektleder: Jakob GottschauProducer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza Musik: Sumé med sangen Pivfît Nutât på albummet Sumut fra 1973 Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

Har du prøvet at gå en tur i bælgragende mørke? Ved du, hvad det vil sige at få nattesyn? Og kan du forestille dig, at dét at bevæge sig rundt i en skov i mørke faktisk kan give dig ro?Mette Hvass er lysforsker på Aalborg Universitet. Hun giver sig selv til opgave at konfrontere sin frygt for mørke. En frygt, hun mener, er noget, vi som art har tillært os.  Hun rejser til Anholt for at undersøge, hvad mørket kan – og hvorfor øboerne insisterer på, at mørket både er trygt, afstressende og fuldt af nye oplevelser. På turen finder hun ud af, at mørket måske rummer mere lys, end vi tror.Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Mette Hvass’ essay hedder: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede migDu kan læse essayet her Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.MedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Mette Hvass, lysforsker på Aalborg Universitet Forskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Har du siddet alene derhjemme og spekuleret over, hvor dine venner blev af? Måske er du omgivet af familie, men føler alligevel, at der mangler noget.Så kan det være vennesult, du oplever.Den følelse kender Marie-Elisabeth Pihl. Hun er litteratur- og venskabsforsker ved Københavns Universitet.Ud ad til har hun alt det, hun drømte om: mand, børn, hus og havetrampolin. Men da hun en sommeraften sidder på sin terrasse i forstaden, går det op for hende, at hun mangler venner.I litteraturen finder hun ud af, hvad venskaber kan, og hvorfor de ervigtige. Hun beslutter sig for at give sine venner en ny og vigtigere plads i sit liv.Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Marie-Elisabeth Pihls essay hedder: På terrassen gik det op for mig, at jeg følte mig ensom: Her er, hvad venskaber kanDu kan læse essayet herFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.MedvirkendeForsker, forfatter og oplæser: Jannie Møller Hartley, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUCForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Har du nogensinde oplevet, at dit feed på sociale medier ikke afspejler den, du egentlig er? I stedet for dybdegående artikler om politik, klima eller moderne filosofi bliver du mødt af et endeløst flow af videoer med katte, der ter sig på en fjollet måde og blodige true crime-historier.Det har Jannie Møller Hartley, medieforsker på Roskilde Universitet. Pludselig kunne hun ikke længere genkende sig selv i sit eget feed – og det satte tanker i gang om, hvordan man egentlig kan styre algoritmerne til at afspejle den måde, man ser sig selv på.Denne mission om at genvinde sit feed, har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op. Jannie Møller Hartleys essay hedder: Mit feed var fyldt med blod, og jeg skammede mig: Sådan tog jeg magten tilbageDu kan læse essayet herFredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet afLundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.Medvirkende:Forsker, forfatter og oplæser: Jannie Møller Hartley, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUCForskerens redaktør: Matilde Pallesen Producer: Johanne Hoffmeyer Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ genfortæller rockstjerne-poeten Pindar en myte om kærlighed, tyranni og skabelsen De Olympiske Lege.Tyrannen Hieron skal hyldes. Han er konge af Syrakus på Sicilien, der var en del af oldtidens Grækenland, og er netop vendt sejrrig hjem fra De Olympiske Lege i Olympia. Så frem på en scene træder datidens digter-rockstjerne over dem alle: Pindar. Med dansere og musikere fremfører han et hyldestdigt til kongen. I digtet genfortæller Pindar myten om kong Tantalos, der var bedste venner med Zeus og de andre græske guder. En dag stjæler Tantalos og hans drukkammerater gudernes ambrosia, der kan gøre dem udødelige. Tyveriet bliver opdaget, og den grådige konge må resten af livet stå midt i en sø, mens han ser en overflod af mad og vin, som han aldrig nogensinde kan få fingrene i. Pindar fortæller også om Pelops, Tantalos’ søn, der har arvet sin fars ærgerrighed.I et dramatisk hestevæddeløb kæmper Pelops mod kong Oinomaos i håbet om at vinde kongens datter, Hippodameia. Dysten ligger til grund for De Olympiske Lege.I afsnittet får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af George Hinge, der er lektor i klassisk filologi og det antikke Grækenland ved Aarhus Universitet. Mytisk er Videnskab.dk’s podcastserie om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. I hvert afsnit undersøger journalist og vært Frederik Sonne i selskab med en forsker, hvordan historier fra oldtiden kan bruges til at nærme os mennesker og samfund fra den fjerne fortid.Men får Pelops prinsessen og kongeriget til sidst? Og hvad betød myten om Tantalos og Pelops for datidens grækere?Medvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæster: George Hinge, lektor i klassisk filologi og det antikke Grækenland ved Aarhus Universitet.Oplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk’s serie ‘Oldtid for altid?’, hvor der også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ planter vi fødderne i det varme ørkensand og graver os ned i den oldegyptiske-myte om brødrene Osiris og Seth. Osiris er hersker af Egypten, og er gift med sin søster Isis. Men deres bror Seth vil også være konge. Til en familiefest får Seth en snedig idé. Han har fået bygget en kiste og som en syg festleg, lokker han gæsterne til at prøve den. Én efter én lægger de sig i kisten, men ingen passer helt perfekt. Indtil Osiris lægger sig i den. Men det skulle han ikke have gjort, for i samme øjeblik forsegler Seth kisten og kaster den i Nilens mørke vand. Her driver Osiris væk med strømmen – men historien slutter ikke der. For Osiris vender tilbage mere eller mindre levende… Myten om Osiris er en grundsten i det gamle Egyptens mytologi. Myten kender vi blandt andet fra pyramideteksterne, der stod på indervæggen af pyramiderne. Senere blev den en del af den egyptiske dødelitteratur.Men hvad fortæller Osiris-myten om egypternes særlige forhold til døden? Og lykkes Seth egentlig med at tvinge Osiris af tronen og tilrane sig magten?Det kan du høre mere om i Videnskab.dk’s podcastserie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. I femte afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Tine Bagh, der er seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptoteket, og har mere end 30 års erfaring i ægyptologi. Mytisk er blevet til med støtte fra CarlsbergfondetLæs mere: Oldtid for altidMedvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæst: Tine Bagh, seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg GlyptoteketOplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza

To drenge springer ud af hver deres æggeskal i et sted i en mellemamerikansk jungle, og så er festen i gang.Drengene, som er tvillinger, har krudt i røven. De siger konstant deres mor imod og laver en perlerække af, hvad man, med en vis underdrivelse, kan kalde for drengestreger.Faktisk ender de med at blive så rasende på deres mor, at de slår hende ihjel og laver hende om til en traditionel svedehytte.Og det er kun et udsnit i første del af fortællingen, inden tvillingerne nedkæmper en gigantisk slange og stiger til vejrs som to guddommelige himmellegemer.Den hæsblæsende myte er en del af en skabelsesberetning fra det såkaldte Mesoamerika.I fjerde afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Magnus Pharao, der er antropolog, sprogforsker og lektor i mesoamerikanske sprog på Københavns Universitet.Mytisk er Videnskab.dk’s podcastserie om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. I hvert afsnit undersøger journalist og vært Frederik Sonne i selskab med en forsker, hvordan historier fra oldtiden kan bruges til at nærme os mennesker og samfund fra den fjerne fortid.Denne Mesoamerikanske myte kan være helt op til 5.000 år gammel, og den fortælles stadig af lokale i dag.Så hvilken betydning har myten for mayaernes og aztekernes kultur? Og hvorfor hædres de ellers uopdragne og uartige tvillinger?Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk’s serie ‘Oldtid for altid?’, hvor der også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.Medvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæster: Magnus Pharao, antropolog, sprogforsker og lektor i mesoamerikanske sprog på Københavns Universitet.Oplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza

Odin er fræk.Ja, han er faktisk direkte provokerende, som han kommer ridende gennem jætternes land på sin hurtige hest Gullfaksi og hovmodigt inviterer til et hestevæddeløb.Det vil jætterne ikke finde sig i. Så den stærkeste af alle jætter, Hrungner, tager udfordringen op og rider rasende efter Odin, lige indtil han brager ind i Asgård - gudernes rige.Her er jætten på udebane. Hrungner drikker sig fuld, råber op og opfører sig så ubehøvlet, at Thor får nok og udfordrer ham til en tvekamp.Sådan indledes en højdramatisk myte fra vikingetiden, der kan spores tilbage til skjaldedigteren Thjodolf den Hvinverske fra 900-tallet og som blev nedfældet i Snorris yngre Edda i 1200-tallet.I dette afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Karen Bek-Pedersen, der er ekstern lektor i oldnordisk ved Aarhus Universitet.Sammen undersøger de, hvilken rolle myter og sagn spiller i vikingernes liv og de ser nærmere på den dramatiske tvekamp mellem Thor og jætten Hrungner i en oldnordisk myte, der udfordrer billedet af vikingerne som brovtende, voldsglade slagsbrødre og af Odin og Thor, som dydige Marvel-helte. Alt det og meget mere kan du høre om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.Læs mere: Oldtid for altidMedvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæst: Karen Bek-Pedersen, ekstern lektor i oldnordisk ved Aarhus UniversitetOplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza

Hvorfor ender en rig romer med at blive tryllet om til et æsel, der tvinges til at have samleje med en dødsdømt kvinde til offentlig skue? Hvad symboliserer æslet i det gamle Romerrige? Og hvad kan denne på mange måder vanvittige historie fortælle os om de gamle romere? Fortællingen starter i en græsk provins i det romerske kejserrige. Her er den velhavende romer Lucius officielt draget på forretningsrejse. Men forretningerne bliver kastet til side, da mere okkulte sager trækker i ham. Så da Lucius opdager en krukke med magisk salve, der tryller en kvinde om til en fugl, kan han ikke tæmme sin nysgerrighed.Han lister sig ind på kvindens kammer, stjæler lidt af salven og begynder at smøre sig ind. Men han får ingen vinger. I stedet bliver Lucius til et æsel! Og så tager historien fart og bliver fyldt med erotik, vold og satire. Fortællingen findes i en af de få kendte antikke romaner, der i mange år har stået i skyggen af romersk litteratur som Ovid og Vergils digte og Ciceros taler og filosofi.Bag romanen, der er kendt som ‘Forvandlinger’ eller ‘Det Gyldne Æsel’ står den nordafrikanske romer Apuleius (ca. 120-180). Men hvorfor forvandler Apuleius sin hovedperson til et æsel? Hvad kan en eventyrroman lære os om de nedre lag af det romerske samfund? Og bliver Lucius nogensinde til et menneske igen?Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.Læs mere: Oldtid for altidMedvirkende Vært og tilrettelægger: Frederik SonneGæster: Gorm Tortzen, klassisk filolog og lektor emeritus & Kristoffer Shelton, kandidat i litteraturvidenskab. De er begge medudgivere på en ny oversættelse af eventyrromanen ‘Det Gyldne Æsel’Oplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza

En vred gud, der nedkalder plager mod menneskene. En mand, der rådes til at bygge en båd for at redde mennesker og dyr fra en stormflod.Det lyder måske meget bekendt. Men det er hverken Noah’s ark eller andre historier fra Det Gamle Testamente, der fortælles om her. Det er nemlig nedslag i Atrahasis-myten fra Mesopotamien. En over 4.000 år gammel skabelsesberetning fra det oldirakiske område, der er kendt som civilisationens vugge.Atrahasis-myten fortæller om uperfekte guder, der er så trætte af slidsomt og kedeligt arbejde, at de skaber menneskene, så de kan tage den sure tjans.En smart løsning, skulle man først tro. Men menneskene forplanter sig endeløst - og de larmer. En dag får en gud med søvnbesvær nok og forsøger at udslette menneskene igen.Men hvorfor egentlig? Og hvad kan myten lære os om de første civiliserede mennesker?Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.Læs mere: Oldtid for altidMedvirkende: Vært og tilrettelægger: Frederik Guy Hoff Sonne, journalist Gæst: Troels Pank Arbøll, lektor i assyriologi ved Københavns Universitet.Oplæser: Benjamin D’SouzaProducer: Magnus Ringsborg Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza

Franske Virginie har valgt ikke at have lønarbejde i næsten 20 år – helt frivilligt. Som en protest mod kapitalismen har hun forsørget sig selv og sin datter gennem byttearbejde og alternative måder at leve på. Men kan man føle sig værdig uden et lønnet job? Og hvor længe kan man leve helt uden for samfundets normer?I tredje afsnit af De (u)værdige møder vi Virginie, som sætter lighedstegn mellem værdighed og at leve i overensstemmelse med sine værdier. For hende er det vigtigere at være en god rollemodel for sin datter end at tjene penge. Forsker Aurélie Gonnet har fulgt Virginie gennem et år og undersøgt, hvordan hendes værdighedsfølelse hænger sammen med hendes livsvalg. Gennem feltarbejde og sanseindtryk kommer vi tæt på en kvinde, der insisterer på at leve uden for samfundets normer – men som samtidig længes efter stabilitet.Forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen sætter Virginies valg i perspektiv og viser, hvordan vi alle – i større eller mindre grad – navigerer efter indre grænser for, hvilket arbejde der føles rigtigt og værdigt.Lyt med og find ud af, hvad Virginies historie kan lære os om værdighed og hvorfor vi arbejder i det moderne samfund. Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Virginie*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, Forskningsleder for Indigma, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse: Aurélie Gonnet, gæsteforsker på Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dkProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

Carolyn er arbejdsløs, men har arvet et gammelt hus efter sine forældre. Huset giver hende økonomisk ro, og det hjælper hende med at bevare kontakten til familien og barndommens minder. Selvom Carolyn ikke har økonomisk brug for at have et arbejde, er det noget hun savner.Ph.d.-studerende Mark Joseph Connaughton (RUC) har i over et år fulgt Carolyn for at undersøge, hvordan (u)værdighed kommer til udtryk i hendes liv. Gennem optagelser fra hverdagen får vi et indblik i Carolyns livshistorie og kommer med ind i forskningens maskinrum.I denne episode besøger vi den 60-årige Carolyn i den amerikanske by North Adams. Hun bruger sin tid på frivilligt arbejde og på at rydde ud i husets gamle minder – aktiviteter, der giver hende anerkendelse, men som ikke helt kan erstatte følelsen af at være i et lønnet job. Carolyn kæmper med en ambivalens mellem stoltheden over at bevare familiens arv og længslen efter at skabe nye minder i sit liv.Undervejs hjælper forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvordan værdighed ofte forbindes med traditionelt lønarbejde, og hvordan det kan være svært at finde en tilsvarende anerkendelse i andre aktiviteter. De sætter også fokus på, hvordan forskeren Mark Joseph Connaughtons tætte relation til Carolyn giver unikke indsigter, men også udfordringer, når man indgår i en forskningsrelation.Lyt med og find ud af, om Carolyn kan finde balancen mellem at holde fast i fortiden og se mod fremtiden.Læs mere:Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Carolyn*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde UniversitetTilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dkProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank Sommer*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

Da Majbritt bliver fritstillet fra sit job, bliver hun ramt af mere end bare arbejdsløshed. For som hun siger, så bekræfter hun de fordomme, mange har om Nakskov: at det er en by fyldt med folk, der ikke arbejder. Det gør særligt ondt, fordi hun selv kommer fra byen og ved, hvor meget stolthed der også findes her. Ph.d.-studerende Maggie Müller (RUC) har fulgt Majbritt i over et år for at undersøge, hvordan (u)værdighed opleves igennem Majbritts arbejdsløshed og tilknytningen til nærmiljøet. Gennem optagelser fra hendes liv får vi et unikt indblik i Majbritts historie og kommer med ind i forskningens maskinrum.Undervejs hjælper forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvordan værdighed ikke kun handler om økonomisk selvforsørgelse, men også om at blive set og anerkendt i sit nærmiljø. Lyt med og oplev, hvordan Majbritt kæmper for ikke bare at være et tal i statistikken. Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Majbritt og Jimmi*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dkProducer: Magnus Ringsborg WallbohmRedaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

Sarah er solomor til fem børn og tidligere ambulanceredder i den amerikanske by North Adams. Men da hun nægter at udføre en opgave, hun mener er ulovlig, bliver hun fyret – og må pludselig klare sig uden job i det rå amerikanske system. I denne episode af De (u)værdige følger vi Sarahs kamp for retfærdighed og for en ny begyndelse. Gennem optagelser fra et års feltarbejde kommer vi tæt på Sarahs hverdag – og på den ph.d.-studerende Mark Joseph Connaughton, der har fulgt hende som led i forskningsprojektet Indigma. Sarah nægter at give op. Hun anlægger sag mod sin tidligere arbejdsgiver og bruger vreden som drivkraft. Men hvorfor reagerer nogle med vrede, mens andre rammes af skam og selvbebrejdelse?Forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen hjælper os med at forstå, hvorfor nogle oplever modgang med skam og selvbebrejdelse, mens andre – som Sarah – vender modgangen udad til følelser af vrede og indignation. Lyt med og find ud af, hvordan disse følelser er koblet til værdighed og hvordan det går med Sarahs kamp for retfærdighed. Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Sarah*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde Universitet Tilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dkProducer: Magnus Ringsborg WallbohmRedaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

Da Jimmi ikke længere kan arbejde på grund af smerter og gigt i det meste af kroppen, søger han om førtidspension. Men i stedet for hjælp møder han et system, der tvivler på, om han overhovedet er syg. En sagsbehandler siger, at problemet er, at Jimmi er “for tyk”.Ph.d.-studerende Maggie Müller (RUC) har i over et år fulgt Jimmi for at undersøge, hvordan (u)værdighed kommer til udtryk i hans liv. Gennem optagelser fra hverdagen får vi et indblik i Jimmis livshistorie og du kommer med ind i forskningens maskinrum. I første episode af De (u)værdige følger vi Jimmi gennem hans årelange kamp mod jobcentret. Jimmi har altid fundet værdighed og stolthed i sin maskulinitet og styrke – men nu skal han bevise, at han er svag nok til at få hjælp. Det bliver en kamp, ikke kun for at bevise at han er syg, men også for at bevare sin værdighed, hvis systemet anerkender det. Undervejs hjælper forskningslederne fra forskningsprojektet Indigma Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvorfor systemet kan opleves både en kilde til værdighed og uværdighed. Derudover hjælper de os med at forstå, hvad vi alle kan lære om følelsen af (u)værdighed når individets behov møder systemets.  Lyt med og find ud af, om Jimmi vinder kampen om velfærdssystemets anerkendelse - og får tilkendt den førtidspension, som han kæmper for.  Læs mere: Indigma https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/ Medvirkende: Jimmi og Majbritt*Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde UniversitetTilrettelæggelse: Maggie Müller, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’SouzaProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning. Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

Podcasten Hudlægens Bord går helt tæt på dit største og mest synlige organ, nemlig huden.Huden gemmer på mange mysterier, og det kan være fristende at konsultere Doktor Google i vores søgen efter svar. For hvorfor kommer dine solskader igen, og bliver de alle til hudkræft? Og virker HPV-vaccinen både på underlivskræft og kønsvorter?Hudlæge Iben Marie Miller og podcastredaktør Benjamin D’Souza interviewer gennem 12 episoder landets førende forskere og leverer den nyeste dermatologiske viden direkte til dine øregange. Første afsnit udkommer d. 3/1 2025 og så kan du se frem til et nyt afsnit hver efterfølgende fredag. Du kan allerede nu følge podcasten i din foretrukne podcast-app ved at søge på 'Hudlægens Bord', og hold øje med Videnskab.dk og vores sociale medier, så du ikke går glip af episoder, artikler og videoer fra Hudlægens Bord. Læs mere: https://videnskab.dk/serie/hudlaegens-bord/ Research og tilrettelæggelse: Iben MillerVærter: Iben Miller og Benjamin D'SouzaProducer: Magnus R. Wallbohm & Benjamin D'SouzaRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank Sommer

Silvia Goldbaum Tarbin har brugt mere end 15 år af sit på liv dansk Holocaust-historie - især på de 470 jøder, der i oktober 1943 blev deporteret til ghettoen Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Hun har interviewet 32 overlevende fanger og brugt tusindvis af timer på at grave deres vidnesbyrd frem. For arbejdet med de danske jøders hverdagsliv i Theresienstadt har Silvia Goldbaum Tarabini netop modtaget Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen. I hendes bog 'Danske jøders liv og død i Theresienstadt' bliver deres personlige historier fortalt for første gang nogensinde. Nogle af dem kan du høre i denne podcast. Du kan for eksempel høre om Jenny Simpson, som måtte lægge sine børn i seng tidligt, fordi ‘når de sov, kunne de ikke mærke sulten så meget’. Og om teenagepigen Ellen Oppenhejm, som byttede sig til sin første bh og hele livet igennem bar på mindet om den veninde, der mistede livet i et gaskammer. Episoden er sponseret af og lavet på vegne af Kulturministeriets Forskningsudvalg.Medvirkende: Silvia Goldbaum Tarabini, ph.d. og forsker ved Rigsarkivet samt forfatter til bogen ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt’. Vinder af Bomholt-prisen 2025. Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg LammersRedaktør: Benjamin Færge D'SouzaRedigering: Nana Elving Hansen Titelmelodi: Jais Baggestrøm Koch

Hvad sker der, hvis vores plantearter og afgrøder en dag forsvinder?I en tid præget af klimaforandringer og truet biodiversitet er det et scenarie, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Som en sikkerhedsforanstaltning er der blevet oprettet frøbanker rundt om i verden, som opbevarer backup-kopier af verdens frøsamlinger. Den største ligger på den norske ø Svalbard. Den kaldes også for ‘Dommedagsbanken’ og indeholder over 40% af verdens frøsamlinger omhyggeligt nedpakket og forseglet. Frøbanken er bygget i en gammel mine, hvor det naturlige kolde klima sikrer frøenes overlevelse uden behov for elektricitet.På en måde fungerer frøbanker som en slags ekstern harddisk – en backup for planetens biodiversitet. Så hvis en planteart uddør i naturen, har vi en chance for at genskabe den fra frøene i bankerne.Selvom vi i Danmark ikke har en national frøbank, har vi stadig områder, som har til formål at bevare dele af den botaniske verdensarv. Et af dem er Botanisk Have i København. Selvom den på ydersiden ligner en idyllisk park og er et populært udflugtsmål, er den meget mere end det. Den fungerer som et levende museum og et center for bevarelse af planter fra hele verden.I denne episode drager Plantejagten ud på deres sidste jagt for denne sæson. Her forsøger de at finde et Skæbnetræ, der gemmer sig blandt Botaniske Haves mange skatte, med hjælp fra Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have. Derudover dykker de ned i historien om Dommedagsbanken sammen med lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab KU, Christian Andreasen, der har arbejdet med frø fra frøbanken i Svalbard.Medvirkende: Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have i København Christian Andreasen, lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af palmehuset og skæbne træet og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Når vi kommer tættere på planterne, kommer de også tættere på os – nogle gange så tæt, at de slår rødder i vores kultur som folkehistorier eller ordsprog.Du har måske hørt historien om ræven og de sure rønnebær. Ellers har du sikkert prøvet at jokke i spinaten eller måttet bide i det sure æble. Disse velkendte ordsprog og folkehistorier er eksempler på, hvordan naturen er vokset ind i vores sprog og har rodfæstet sig som en fast del af vores sproglige repertoire.Ordsprog holdes i live, fordi vi stadig hyppigt citerer dem, men det kræver, at de stadig er relevante for den verden, vi lever i. For eksempel findes der mange situationer, hvor udtrykket ‘æblet falder ikke langt fra stammen’ er aktuelt. Modsat findes der gamle udtryk, som har tabt deres aktualitet som ‘man skal ikke vende smågrise til byg’, der betyder, at man ikke skal vænne børn til at blive forkælet. Dette udtryk er mindre relevant i dag, da meget af det byg, vi dyrker, faktisk går til svinefoder, som kan forklare dets faldende popularitet.Måden, vi stadig kan spore disse sproglige perler, er gennem det store værk Ømålsordbogen, som samler vores sproglige kulturarv. På samme måde som Frilandsmuseets samlinger af bygninger og genstande fortæller Ømålsordbogen om det liv, særligt landbefolkningen levede i gamle dage. I denne episode er Plantejagten taget til Sydhavnstippen i København for at finde rønnebær, som ifølge ræven skulle være ekstremt sure – men er det nu også rigtigt? Med sig har Emma og NC naturvejleder Kristoffer Skov, som skal hjælpe dem til at bruge rønnebærrene i det vilde køkken. Derudover bliver vi klogere på planternes forbindelse til vores sprog med hjælp fra Asgerd Gudiksen, som forsker i dialekter og ords opståen. Medvirkende: Kristoffer Schou, naturvejleder og formidler i projektet VILD MAD.  Asgerd Gudiksen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de måske sure rønnebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Når efteråret kommer, betyder det, at det bliver koldere og mørkere. Men der følger også en naturlig skønhed med sæsonskiftet. Skoven begynder at iklæde sig et flammende tæppe af rød, orange og gul. Og selvom man kan blive betaget af dette smukke fænomen, tjener det også et vigtigt formål, at træernes blade skifter farve og til sidst falder af.De farverige blade er en visuel påmindelse om, hvordan træerne forbereder sig på vinterens dvale. De fornemmer køligere temperaturer og kortere dage og begynder derfor at trække næringen ud af bladene og tilbage til rødderne og grenene. Det er denne proces, der giver bladene deres karakteristiske gul-røde nuancer.Årsagen til dette er, at det vil kræve for meget energi at holde på bladene med den begrænsede mængde sollys, træerne får om efteråret og vinteren. Derfor spilder træerne ikke ressourcer, men trækker næringen tilbage, før de slipper bladene.Næringen trækkes ud af bladene gennem en slags “motorveje,” som løber gennem dem. De fleste har nok set det, hvis de har holdt et blad op mod solen – de små strenge i bladene agerer som små tunneler, en slags floder, hvorigennem næringen kan løbe.I denne episode er Plantejagten taget ud i Gribskov i Nordsjælland for at finde blade i alle efterårets farver. Som en lille bonusjagt leder de også efter en helt særlig larve, som har evnen til at bremse træet i at trække næringen ud af bladene, så den i stedet kan mæske sig i næringen. Lyt med, og hør om Emma og NC lykkes med at jagte alle efterårets farver.Medvirkende:Hussam Hassan Nour Eldin Auis, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns UniversitetFølg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de smukke efterårsfarver og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Stjerneforskeren Albert Sneppen tager os i denne Forskerne Formidler-podcast med på en rejse langt ud i rummet. Helt ud til et sort hul midt i vores egen galakse. Det hedder Sagittarius A*, ligger 27.000 lysår væk og vejer ca. 4,3 millioner gange så meget som vores egen Sol.  På turen forklarer han den vilde astrofysik om sorte huller - de mystiske tomrum i universet, som spiser alt(!), der kommer i nærheden af dem.    Han fortæller blandt andet, hvordan der er sindssygt varmt omkring et sort hul, 1.000 gange varmere end Solens indre. Det er dét, der får stoffet omkring hullet til at lyse op. Men det ville også slå os ihjel, hvis vi kom tæt på det. Heldigvis foregår denne rumrejse i tankerne og lydens univers - så læn dig tilbage og hør med, når Albert Sneppen kaster forskernes redaktør på Videnskab.dk, Anders Høeg Lammers, helt hen på kanten af det sorte hul - og måske også ind i den sorte intethed? I podcasten kan du også blive klogere på: Hvordan tiden går i opløsning på kanten til det sorte hul Sorte hullers ‘spisevaner’ - herunder, hvad spaghetti-ficering er    Hvordan sorte huller vender fysikkens love på hovedet, så rum og tid bytter plads Vært: Anders Høeg LammersMedvirkende: Albert Sneppen, ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet Redigering: Nana Elving Hansen og Magnus Wallbohm Lyddesign: Magnus Wallbohm Redaktør: Benjamin Færge D'SouzaAlbert Sneppen er aktuel men den nye bog ‘Sorte Huller – Jagten på universets smukke hemmeligheder’, som han har skrevet sammen med Jonas Kuld Rathje.  Forskerne Formidler er støttet af Lundbeckfonden.

I gamle dage sagde man, at alt, hvad der står stille, er planter, og alt, hvad der bevæger sig, er dyr. Så simpelt opdelte man naturen i plante- og dyreriget. Men naturen er sjældent så sort/hvid. Svampe har nemlig vist at være en kategori for sig. Det skyldes flere ting. Blandt andet at svampe vokser og formerer sig anderledes end både dyr og planter, og modsat planter så indeholder svampe ketin, som også findes i skelettet hos insekter og krebsdyr. Når du plukker en svamp fra jorden, er det faktisk ikke hele svampen du får, selvom det kan se sådan ud. Det, du plukker, er blot frugtlegemet – det svarer til at plukke et æble fra et æbletræ. Den del af svampen, der stikker op af jorden, er kun en lille del af et stort netværk af underjordiske celletråde, kaldet hyfer, som forbinder svampen med resten af skoven. Gennem hyferne kan de vikle sig ind i træernes rødder og få gavn af deres evne til at lave fotosyntese. Til gengæld forsyner svampene træerne med vand og næringssalte. Derudover kan skovens planter faktisk kommunikere med hinanden via svampens celletråde. Derfor kan svampe ses som en slags LAN-kabel, der forbinder skovens planter og træer med hinanden og er afgørende for skovens velvære og overlevelse. På denne plantejagt er kornet rettet mod skovens svampe, mere specifikt Karl Johan-svampen. En stor, fyldig svamp, som ligner en krydderbolle på oversiden med en tyk, solid stok og rør på undersiden. Medvirkende: Jan Kjærgaard, naturvejleder ved Naturstyrelsen Søhøjlandet Hanne Nina Rasmussen, lektor emeritus, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet  Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Karl Johan-svampen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Hvad kan en forstenet og flere millioner år gammel aftegning af en plante fortælle os? Overraskende meget faktisk! For eksempel har et over 250 millioner år gammelt plantefossil afsløret, at kontinenterne på den sydlige halvkugle engang var forbundet.Et plantefossil ligner ved første øjekast blot en anden sten. Men kigger man ordentlig efter, kan man være heldig at finde et vindue til klodens historie. Plantefossiler er nemlig "tidsportaler", hvorigennem forskere kan lære om gamle klimaer, økosystemer og planters evolutionære udvikling.Disse ældgamle fossiler gemmer sig i store klumper af døde alger, der blev aflejret i et 55 millioner år gammelt hav. Dengang trivedes algerne så godt, at de skabte iltsvind på havbunden. Iltsvindet betød, at fisk, fugle eller planter, der endte deres liv på havbunden, ikke blev nedbrudt, men i stedet indkapslet i lag af nedfaldne alger. Over millioner af år blev de komprimeret og omdannet til moler. Inde i moleret kan man finde aftryk af de fisk, fugle eller planter, der for mange millioner år siden sank til havets bund.Disse aftryk kan vi i dag grave frem i molergrave. En af dem ligger på Mors, hvor Plantejagten i denne episode drager ud til for at jagte et ægte plantefossil.Medvirkende: Henrik Madsen, Museumsinspektør ved Fossil- og Molermuseet Louise Isager Ahl, post.doc ved Statens Naturhistoriske Museum. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af moleret og eksempler på fossiler som de gemmer på og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Du har sikkert prøvet at løbe en risiko før. Måske har du smidt alle brikkerne på sort eller satset hele baduljen på én hest. Eller måske er du én af dem, der ikke tør den slags? Men én, der tør, er den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen. Den satser nemlig hele sin eksistens på én enkelt plante: Klokkeensian. Denne lille plante, der ikke når højere end til anklerne, er kendetegnet ved sine smukke blå blomsterskud. Derudover er den, som den eneste plante i verden, foderplante til ensianblåfuglen, hvis vej til at blive en sommerfugl er som taget ud af en spionfilm.Livet for sommerfuglen begynder med, at æggene lægges på ydersiden af klokkeensian, hvorefter de nyudklækkede larver straks begynder at spise af blomsten. Derefter lader larven sig falde ned på jorden. Her bruger den særlige duftsignaler til at narre nabo-myrerne til at tage sig af den i deres myretue, som var sommerfuglelarven en del af myreflokken. Sommerfuglelarverne lever derefter i myretuen gennem deres puppestadie, som en slags trojansk hest, der infiltrerer fjendtligt territorium. Når ensianblåfuglen til sidst forvandles til en sommerfugl inde i myretuen, er den afsløret, og den skal hurtigt flygte, før den bliver opdaget, fanget og ædt. Fordi klokkeensian og ensianblåfuglen er et af naturens unikke makkerpar, er denne episode en dobbeltjagt. For at opspore både blomsten og sommerfuglen er Emma og NC taget til Læsø. Det er nemlig det eneste sted udover den jyske vestkyst, hvor man kan finde klokkenensian. Lyt med i denne episode af Plantejagten for at høre, om Emma og NC finder klokkeensian, og om de også er så heldige at finde ensianblåfuglen. Medvirkende: Stine Pagel Hansen, naturmedarbejder ved Læsø Kommune Thomas Pape, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af både klokkeensian og ensianblåfuglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Du har sikkert prøvet at løbe en risiko før. Måske har du smidt alle brikkerne på sort eller satset hele baduljen på én hest. Eller måske er du én af dem, der ikke tør den slags? Men én, der tør, er den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen. Den satser nemlig hele sin eksistens på én enkelt plante: Klokkeensian. Denne lille plante, der ikke når højere end til anklerne, er kendetegnet ved sine smukke blå blomsterskud. Derudover er den, som den eneste plante i verden, foderplante til ensianblåfuglen, hvis vej til at blive en sommerfugl er som taget ud af en spionfilm. Livet for sommerfuglen begynder med, at æggene lægges på ydersiden af klokkeensian, hvorefter de nyudklækkede larver straks begynder at spise af blomsten. Derefter lader larven sig falde ned på jorden. Her bruger den særlige duftsignaler til at narre nabo-myrerne til at tage sig af den i deres myretue, som var sommerfuglelarven en del af myreflokken.  Sommerfuglelarverne lever derefter i myretuen gennem deres puppestadie, som en slags trojansk hest, der infiltrerer fjendtligt territorium. Når ensianblåfuglen til sidst forvandles til en sommerfugl inde i myretuen, er den afsløret, og den skal hurtigt flygte, før den bliver opdaget, fanget og ædt.  Fordi klokkeensian og ensianblåfuglen er et af naturens unikke makkerpar, er denne episode en dobbeltjagt. For at opspore både blomsten og sommerfuglen er Emma og NC taget til Læsø. Det er nemlig det eneste sted udover den jyske vestkyst, hvor man kan finde klokkenensian. Lyt med i denne episode af Plantejagten for at høre, om Emma og NC finder klokkeensian, og om de også er så heldige at finde ensianblåfuglen.  Medvirkende: Stine Pagel Hansen, naturmedarbejder ved Læsø Kommune Thomas Pape, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af både klokkeensian og ensianblåfuglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig

Ålegræs ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men lad dig ikke narre af dens ydmyge ydre — ålegræs er en særdeles vigtig og unik plante. Udover at være et genialt materiale til at tække tag med fordi det på grund af sit høje saltindhold ikke kan brænde, er ålegræs også helt afgørende for havets biodiversitet.Det fungerer som levested for et rigt dyreliv, og som den eneste blomsterplante lever den hele sit liv under vandet, hvilket betyder, at bestøvningen også foregår under vandet.Ålegræs kan beskrives som en slags ‘undervandsskov,’ da det kan hjælpe med at lagre CO2 og samtidig spiller en vigtig rolle for biodiversiteten og stabilitet på havbunden. I denne episode drager Emma og NC til Læsø for at mødes med tængemand Henning Johansen, der holder liv i øens århundredgamle håndværkstradition ved at bruge ålegræs som tagdække. De besøger et hus med ålegræstag og jager frisk ålegræs i havet. Emma og NC taler også med Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet om, hvorfor han mener, ålegræs er Danmarks vigtigste havplante. Medvirkende: Henning Johansen, uddannet tække- og tængemand. Kasper Elgetti Brodersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.  Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af ålegræs og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Vidste du, at den birkes du har siddende mellem tænder, efter at have spist et lækkert rundstykke, er dannet nede i frøkapslerne fra en opiumsvalmue? Den selvsamme plante, der danner det famøse giftstof opium. Et stof der både har spillet en central rolle i lægevidenskabens udvikling, men også i antallet af misbrugere verden over, som særligt ses i USA. Vi kender det fra blandt andet heroin, morfin og opioider som tramadol. Disse potente og verdensberømte stoffer har alle sine rødder fra opiumsvalmuen. Men da den er en stationær plante, der ikke kan flygte nogen steder hen, når der er fare på færde, har den i stedet udviklet opium som et kemisk forsvar. En kemi, der i tidens løb er blevet kraftigere i takt med, at opiumvalmuens fjender selv har fundet på nye måder at spise dens lækre frø. Opium er dermed resultatet af en form for kemisk våbenkapløb. Selvom vi ikke går rundt og tygger på opiumsvalmuer for at stille vores sult, påvirker stoffet også mennesker kraftigt, fordi vores nervesystem har receptorer, der reagerer på samme måde som de dyr, der forsøger at spise planten. Faktisk har mennesket siden tidernes morgen været dygtig til at finde planter med berusende og helbredende egenskaber. I denne episode bliver Emma og NC sendt på en oplysningsmission af deres redaktør. Sammen med Videnskab.dks hjernepodcast Brainstorm, skal de finde videnskabelige svar på opiumvalmuens hemmeligheder og hvad opioider egentlig gør ved hjernen. Så lyt med, og hør om Emma, NC og resten af Videnskab.dks podcastversion af The Avengers lykkes med deres mission. For at få den fulde fortælling, kan du efterfølgende høre Brainstorm-afsnittet. Du finder et link til den podcast længere nede.  Hvis du selv lider af et opioidmisbrug, eller kender en der gør, kan du få hjælp af din egen læge eller din kommune, som kan hjælpe dig videre. Du kan også læse mere på Sundshedstyrelsens hjemmeside altomstoffer.dk.Medvirkende: Birger Lindberg Møller, professor i plantebiokemi på Københavns Universitet.  Anne Sophie Thingsted, Journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk Nana Elving Hansen, journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk Benjamin Færge D’Souza, podcastredaktør, Videnskab.dk  Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af opiumsvalmuen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Læs mere:  Altomstoffer.dk Lyt til Brainstorms episode om Opiums effekt på hjernen her Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Magnus R. WallbohmRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank So

Forestil dig, at du kommer svømmende gennem et vandhul, fredeligt og helt i din egen verden. Pludselig bliver du suget væk fra din planlagte rute, med en acceleration der er flere hundrede gange større end den, astronauter oplever, når en rumraket løfter dem ud i rummet. Forsvarsløst bliver du buret inde i en fælde for dernæst at blive spist. Denne uhyggelige skæbne risikerer vandlopper og andre små ferskvandsdyr, hvis de er uheldige at komme for tæt på den glubske kødædende plante blærerod. I dette afsnit af Plantejagten er vi på tur med Alexander von Wallfeld, der har ført sin hobby, kødædende planter, videre end de fleste og driver hjemmesidenkødædendeplanter.dk, hvor han har samlet en imponerende mængde viden om alle de spændende arter. I studiet har vi besøg af professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, der fortæller om, hvordan fælderne virker og den kødædende livsstil, som giver blæreroden en fordel i næringsfattige omgivelser.Lyt med og hør om Emmas og NC’s tæer, slipper levende fra blæreroden! Medvirkende: Alexander von Wallfeld, læge og indehaver af kødædendeplanter.dk,  Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi, KU Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af blæreroden og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Læs mere: kødædendeplanter.dkResearch og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

I naturen gælder alle tricks. Ét trick er at udgive sig for at være noget andet end man egentlig er. Fænomenet ’mimicry’ (at efterligne) finder vi mange steder i planteriget, og selv vi mennesker er blevet snydt, når naturen klæder sig ud. Et eksempel på planter, der benytter sig af mimicry, er orkidéen flueblomst. Flueblomst er ikke ude på at skræmme fjender væk, men derimod lokke hanhvepse til. Orkidéens blomster ligner en hungravehveps, og de dufter tilmed også af hunhveps. Snydt af denne lokkende blomst vil gravehvepsen forsøge at parre sig med, hvad der viser sig at være en blomst. Det kan føre til en befrugtning af naboorkidéen, når hvepsen går i fælden på næste plante. Med sådan snedighed får flueblomst altså spredt sit pollen. I dette afsnit går Emma og NC på jagt efter flueblomsten. Det er en af de mere svære jagter, for flueblomst findes kun ét eneste sted i Danmark. Det er på Midtsjælland i Allindelille Fredskov og i området omkring. Lyt med, og hør om de finder den og få svaret på, hvad Emma og NC selv ville ligne, hvis de kunne lave mimicry.Medvirkende: Ida Hartvig, adjunkt, sektion for hologenomik, Københavns Universitet  Thomas J. Simonsen, seniorforsker i entomologi, Naturhistorisk Museum, Aarhus Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af hunhvepsen - nårh nej, flueblomsten! - og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Tænk, hvis du kunne leve af sollys. Bare sidde og hygge dig mens solens stråler omsættes til energi i din krop. Det kan planter. Men det er der også ét dyr, der kan, og det bor lige under vandoverfladen i de danske fjorde: Fløjlssneglen. I denne episode af plantejagten tager vi på dykkertur ved Munkholmbroen i bunden af Isefjorden sammen med undervandsfotograf Jette Egtved. Vi er på jagt efter fløjlssneglen og hemmeligheden bag, hvordan det lykkes den at leve af lys.  Fløjlssneglen er ikke født med sin unikke evne til at leve af sollys, men snupper den på snedig vis fra de alger, den spiser. Inde i algernes celler findes små ’solkraftværker’ kaldet grønkorn, hvor fotosyntesen sker. Det er algernes grønkorn, fløjlssneglen og dens kumpaner i havsnegle-ordenen Sacoglossa, som en bande helt unikke mestertyve, har lært at stjæle.Kom med på dykkertur og hør, om det lykkes Emma og NC at finde fløjlssneglen og om man overhovedet kan lave en podcast, der foregår under vandet?Medvirkende: Jette Egtved, undervandsfotograf Kathe Rose Jensen fra Statens Naturhistoriske Museum Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af fløjlssneglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Læs mere: Jette Egtved instagram Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Har du nogensinde pustet til mælkebøttens faldskærmsfrø? Så har den dig, lige hvor den vil have dig. Mælkebøtten er nemlig en plante, der har udviklet frø, der let kan bæres af vinden. Og den kan derfor - især med din hjælp - nemt sprede sig fra A til din ellers grønne græsplæne. Mælkebøtten er bare ét eksempel på, hvordan planter gør brug af kreativ frøspredning. Modsat mælkebøttens himmelfarende adfærd har kokospalmen brugt havet og et godt beskyttet frø, der kan overleve en rejse på oceanet, indtil den rammer en nabokyst og kan spire dér. Brombær, kirsebær og æbler lokker dyr, såsom os, til at spise deres frø for at sprede dem.  Frøproducerende planter har været en evolutionær succes. Og mælkebøtten er ingen undtagelse. Nogle elsker at hade den, hvorfor én af plantens 400 arter har fået tilnavnet Fandens Mælkebøtte. Men Emma og NC er i dette afsnit på en mission for at få alle til at elske mælkebøtten. For vi kan bruge mælkebøtten til ret meget. Lyt med og vurder om de lykkes med deres mission.  Medvirkende:Hans Henrik Bruun, professor ved Afdeling for Biologi, Københavns UniversitetFølg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af mælkebøtten og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

I dette afsnit af Plantejagten rejser vi sydpå og besøger Enehøje, en ubeboet ø, der ligger i Nakskov Fjord vest for Lolland på jagt efter salturt. Øen har tidligere været ejet af ingen ringere end den legendariske polarforsker Peter Freuchen, som deltog på flere af de sagnomspundne Thuleekspeditioner. Men da der er begrænset adgang til grønt på de arktiske egne, trænger spørgsmålene sig på. For fik de egentlig nok grøntsager, eller led de af skørbug og dårligdomme på de op til flere år lange ekspeditioner?For at holde sulten og skørbugen for døren, drager vi på jagt på den øde ø uden medbragt grønt efter salturt, også kaldet kveller. Den er rig på vitaminer og fibre. Planten indeholder også salt på grund af dens levested ved kysten og steder, hvor den af og til skylles over af saltvand. Lyt med og hør, om det lykkes at finde denne interessante kystplante, eller om vi må nøjes med ren animalsk kost.Medvirkende:Bjarne Grønnow, forskningsprofessor ved Nationalmuseet Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder fra Enehøje og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Men hvad sker der egentlig i leveren, når vi drikker os fulde? Hvordan har den det, efter du har svømmet rundt i en pøl af alkohol og mudder på Roskilde Festival - eller i pool af rose i sommerferien? Og er en uge på festival værre end en måneds sommerferie med et mere moderat alkoholindtag? Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast sammen med leverforsker Maja Thiele.  Hun fortæller bl.a. om, hvordan hun og hendes kolleger drak 40 mennesker fulde i videnskabens navn - og hvad den videnskabelige definition på binge-drinking egentlig er. Du kan også blive klogere på: Hvor mange dage på festival, der skal til at give dig fedtlever Hvad leverens magiske kraft er Hvad du kan gøre for at undgå tømmermænd Vært: Anders Høeg LammersRedigering: Nana Elving Hansen Redaktør: Benjamin Færge D'SouzaLink: Maja Thieles podcast 'Sygt nok'  Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.

I dette afsnit af Plantejagten tager vi til Kaj Munks fødeegn på Lolland og leder efter anemoner. Ud til Maribosøerne ligger Søholt Storskov, et naturområde ejet og forvaltet af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven huser en masse spændende dyr og planter, herunder både hvid, blå og gul anemone. I vores forårsiver går jagten efter alle tre.  Den hvide anemone er nok ikke helt fremmed for dig. Men vidste du, at du kan hjælpe forskere med at spore klimaforandringerne ved at gå på jagt efter anemonen? De seks naturhistoriske museer har lanceret kampagnen ‘Find foråret’, hvor de opfordrer alle i Danmark til at holde øje med tyve forårstegn, herunder den hvide anemone. På baggrund af denne data håber forskerne på at kunne kortlægge, hvordan forårets ankomst ændrer rytmen i den danske natur. Så næste gang du går en tur i skoven, kan du med bare et par klik hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan klimaforandringer piller ved tidsfornemmelsen hos anemoner og andre forårsarter. Medvirkende: Ida Marquardtsen, driftsleder, Aage V. Jensens Naturfond Natalie Iwanycki Ahlstrand, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af anemonerne og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Læs mere: Aage V. Jensens Naturfond:Find Foråret: Arter Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenProducer: Benjamin D’SouzaRedaktør: Benjamin D’SouzaRedaktionschef: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Har du nogensinde overvejet, hvor svært det faktisk er at ramme en tennisbold, der kommer imod dig med fuld smadder, og sende den lige præcis derhen, hvor du sigter efter?Måske har du set danske Holger Rune, Caroline Wozniacki eller Clara Tauson i aktion og undret dig over, hvordan i alverden, de kan være så gode til tennis? Og hvad i alverden er det, der gør, at gruskongen Rafael Nadal har været så meget bedre end alle andre ved Roland Garros (French Open), der begynder netop nu?Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast, hvor vi har haft besøg af John Rasmussen, professor i biomekanik ved Aalborg Universitet. Udover at være professor er John Rasmussen selv tennisspiller, -nørd, -blogger og formand i sin lokale tennisklub.Så lyt med og find ud af, hvad der egentlig foregår rent fysisk, når to (eller fire) spillere står og slår en gul filtbold over nettet.Du kan også høre om, hvordan: Menneskekroppen faktisk er hurtigere end en Tesla Man bedst undgår at blive skadet i sport hele generelt (og bruger en parteret kylling til at forklare det)  ... og hvad en tennisspiller - rent biomekanisk - har tilfælles med en sprechstallmeister Vært og research : Anders Høeg LammersRedigering: Nana Elving HansenRedaktør: Benjamin Færge D'Souza Link: John Rasmussens blog om tennis og biomekanik  Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.

Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ.Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja.Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine fødekæder, og det gør, at deres eksistens danner grundlag for alle de andre arter opad i kæden.Mikroalgerne spises af for eksempel vandlopper, der spises af fisk, og sådan går fødekæden helt op til hvaler og ja, os mennesker. De er derudover estimeret til at stå for halvdelen af klodens fotosyntese, hvor planterne laver den anden halvdel. Så de spiller en enorm rolle i at omsætte atmosfærens kuldioxid (CO2) til ilt.Lyt med i denne episode af Plantejagten om mikroalgernes spændende variation, muligheder og begrænsninger.Medvirkende: Mette Møller Nielsen, seniorforsker, DTU Aqua Nina Lundholm, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenRedigering: Kristian Højgaard NielsenRedaktør: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

I denne episode af Plantejagten tager vi til Lille Vildmose i Himmerland. Vi er på jagt efter en ganske særlig plante, der danner hele grundlaget for dette landskab: rød tørvemos (Sphagnum medium).I den våde tørv er der surt og iltfattigt. Derfor nedbrydes organisk materiale meget langsomt, hvad end det er mosplanter eller det velbevarede moselig Tollundmanden, der blev hængt og begravet i en højmose ved Bjældskovdal nær Silkeborg for omkring 2.400 år siden. Al det organiske materiale udgør et enormt lager af kulstof, der via fotosyntesen er indfanget fra atmosfærens CO2. Alene i Tofte Mose, der er den største og bedst bevarede del af Lille Vildmose, er der oplagret mere kulstof end i alle Danmarks træer tilsammen.Medvirkende: Guy Schrugers, lektor på Københavns Universitet og leder af det nystartede 'Global Wetland Center' Mette Risager, ph.d. med speciale i tørvemosser og selvstændig konsulent indenfor beskyttelse og genopretning af tørvemoser Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenRedigering: Kristian Højgaard NielsenRedaktør: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber. For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig? I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel (Corylus avellana) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så mange danskere til tælling. Medvirkende: Sidsel Damsbo Andersen, biolog, leder af pollentælling Astma-Allergi Danmark  Allan Linneberg, professor Frb. og Bispebjerg hospital Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenRedigering: Kristian Højgaard NielsenRedaktør: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin.Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste.Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet.Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin.Medvirkende:Dan Stærk, professor, Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian SandenRedigering: Kristian Højgaard NielsenRedaktør: Malene Plank SommerMusik: Frithjof Toksvig

Det er rart at have penge på kontoen, når man skal bruge dem.Ud fra den betragtning burde alle økonomiske beslutninger, vi træffer, have til formål at skabe det størst mulige plus på kontoen i modsætning til det størst mulige minus.Men hvorfor oplever de fleste af os, at det kan være uhyre svært at handle hundrede procent rationelt, når vi skal træffe økonomiske valg? Hvorfor optager nogle mennesker kviklån til en høj rente? Hvorfor bruger nogle mennesker flere penge, end de har? Og hvorfor udløser pengetab større følelser end pengegevinster?Alt det får du svar på i denne episode, hvor Steffen Andersen udfolder, hvordan forskning i adfærdsøkonomi forsøger at forklare økonomiske valg, som i økonomisk forstand er irrationelle. Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden.  Medvirkende: Steffen Andersen, professor på Institut for Finansiering på CBS og leder af Forskningsenheden i Nationalbanken Vært: André Thormann Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch Link til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi. Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.

Du har hørt om dem, du ejer måske nogle af dem, og du ved, at deres kurs kan stige og falde i værdi. Men hvad er det helt konkret, der afgør prisen på en aktie?Det får du svar på i andet afsnit i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden. Thomas Plenborg forsker blandt andet i værdiansættelse af virksomheder, og i denne episode klæder han dig på til at forstå, hvorfor nogle firmaer er mere værd end andre, og hvorfor værdien afspejles i aktiekursen. Du får også råd til, hvordan du selv bærer dig ad med at vurdere, om en aktie er dyr eller billig. Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole.  Medvirkende: Thomas Plenborg, professor ved institut for Regnskab på CBS Vært: Benjamin Zumofen  Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch Link til podcasten Rig på viden, der ​​dækker forskning i finans, investering og økonomi. Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.

Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen har i snart 25 år forsket i, hvordan livet udspillede sig i Sydsjælland i vikingetiden og i den tidlige middelalder. Det område, vi i dag kender som Lolland-Falster, rummer voldsomme historier om krige mellem danerne og det slaviske folk, der boede på den anden side af Østersøen, men også historier om fredelig sameksistens og samhandel på tværs af kulturer. Anna-Elisabeth Jensen har vundet Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, for sin forskning i Lolland-Falster, som er samlet i bogen ‘Dania Slavica’.I denne Julius Bomholt-prisen-special fortæller hun alt om, hvordan Lolland-Falster var en kulturel smeltedigel og et knudepunkt mellem Norden og Europa.Episoden er sponseret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.Medvirkende: Anna-Elisabeth Jensen, arkæolog, souschef og forskningschef ved Museum Lolland-Falster.  Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg LammersRedaktør: Jais Baggestrøm KochRedigering og musik: Jais Baggestrøm Koch