Kongerækken

I Nykøbing på Falster lå engang Danmarks tredjestørste slot. Her holdt den hårdtslående enkedronning Sophie til efter i 1594 at have tabt magtkamp til rigsrådet og sin unge søn Christian 4. Her sad hun indtil sin død 1631, men hun var slet ikke færdig med at gøre sin indflydelse gældende. Indtægternes fra Sophies godser gjorde hende til en af Europas rigeste kvinder, og faktisk var det hende, der finansierede sønnens krige og prestigebyggerier. Hør også om Reventlowerne, der i slutningen af 1700-tallet endelig forsøgte at forbedre de hårdt trængte lollandske bønders vilkår.Afsnittet er lavet i samarbejde med Middelaldercentret, Visit Lolland Falster, Museum Lolland Falster og Krenkerup Gods.Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/

I middelalderen blev kombinationen af Øresunds sild og nordtysk salt en eftertragtet (og langtidsholdbar) ret, som Europas sultne katolikker kunne sætte til livs i stor stil, når kirken forbød kød på de mange fastedage. Det var med til at accelerere udviklingen af et mere moderne samfund med større byer - men det betød også konflikt, når danske konger som Valdemar Atterdag ønskede at beskatte det magtfulde nordtyske handelsforbund Hansaens indtægter.Afsnittet er lavet i samarbejde med Middelaldercentret, Visit Lolland Falster, Museum Lolland Falster og Krenkerup Gods.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn.I  seriens sidste afsnit ser vi nærmere på de mange lyssky affærer, der udspillede sig i havnen før og efter Anden Verdenskrig. For i løbet af 1900-tallet havde smuglerne kronede dage, og til sidst var smugling nærmest en folkesport.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn.I dagens afsnit følger vi op på den første aktion mod den tyske krydser Nürnberg i Københavns havn. For nazisterne udtænkte en grusom hævn, og allerede dagen efter fik havnedirektøren uventet besøg.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn.I andet afsnit fortæller vi historien om tre helt spektakulære sabotageaktioner fra (og i) Københavns havn. Hør om ødelæggelsen af Riffelkompagniet, angrebet på Langebro og forsøget på at sætte den tyske krydser Nürnberg ud af spillet.

27. januar 1943 fik København uventet besøg af en flok jagerbombere fra Royal Air Force. Målet var B&Ws Dieselmotorfabrik. Her blev der produceret motorer til tyske ubåde, og på få minutter blev området omkring fabrikken på Christianshavn forvandlet fra almindelig vintereftermiddag til et kaotisk inferno af brølende flymotorer, antiluftskyts og voldsomme eksplosioner.Nu kunne københavnerne ikke længere gøre sig den illusion, at krigen kun foregik andre steder. Serien om havnens historie laves i partnerskab med By&Havn og i samarbejde med Københavns Museum.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn.I andet afsnit fortæller vi tre mindre kendte historier fra Københavns havn. Det skal handle om en markant statues omtumlede liv, vi fortæller også om druknehusenes dystre historie og om den såkaldte Madeira-vin, som faktisk vokser på Holmen.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn.I første afsnit fortællerne vi historien om de københavnske broer, og vi begynder med mordet på en fremtrædende adelsmand på Højbro i 1502.

Indien fik sin selvstændighed i 1947, men landet blev delt, og Pakistan og siden Bangladesh opstod som selvstændige stater på det indiske subkontinent. Det hele skete under kaotiske omstændigheder og mod 15 mio. mennesker blev i løbet af få uger fordrevet fra deres hjem og mange liv gik tabt.Siden er Indien gået fra at være et udviklingsland til en stormagt, men der er stadig fjendskab mellem Indien og dets naboer i Pakistan og Kina. Og internt i Indien er der stærke spændinger mellem det store muslimske mindretal og hindunationalisterne, der længe har siddet på regeringsmagten.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Indien havde ikke været en britisk kronkoloni særligt længe, før en voksende skare af  indere søgte først indflydelse og siden selvstændighed. En skikkelse fra frihedskampen skilte sig ud og er blevet en af de mest ikoniske skikkelser fra det 20. århundredes historie: Mahatma Gandhi. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Det store nordindiske Sepoyoprør i 1857-1858 afsluttede både mogulernes og East India Companys historie i Indien. Indien, der nu også formelt var en del af britiske imperium, kom til at udgøre en hjørnesten i briternes globale dominans.Men hvad betød det for inderne? At udgøre et tandhjul i et større system, der blev styret fra den anden side af jorden, var ikke nødvendigvis noget, som var til Indiens fordel.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Hvordan kunne et simpelt handelskompagni, der egentlig var en lillebitte aktør i Indien, fra midten af 1700-tallet overtage magten i et af verdens rigeste og mest folkerige områder? Det er et spørgsmål, der har optaget historikerne lige siden. For det var aldrig planen at tilrane sig magten i Indien. Det skete nærmest tilfældigt i grådige lykkeridderes jagt på profitable forretninger.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Mens mogulerne havde regeret med stor succes i 1500- og 1600-tallet, begyndte det omkring 1700 at gå skævt. Dele af det store og mangfoldige rige blev efterhånden så rige, at de begyndte agere mere selvstændigt. Det gav anledning til uro, og hoffet i Delhi bar præg af hofintriger. Det endelige stød kom kom i 1739, da den persiske Nadir Shah invaderede Indien og tømte Delhi for alt af værdi.Det kom de engang så mægtige mogulherskere sig aldrig over.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

De centralasiatiske moguler, der nedstammede fra mongolerne og den berygtede Timur Lenk, erobrede under deres fyrste Babur det nordlige Indien i 1526. Han lagde grundstenen til det muslimske mogulrige, der kom til at dominere det indiske subkontinent i de kommende århundreder - og blev en af verdens rigeste stater. Berømte kejsere som Akbar den Store og Shah Jahan (ham med Taj Mahal) regerede over et religiøst og etnisk sammensat rige, hvis rigdomme begyndte at tiltrække driftige købmænd fra et kontinent ved navn Europa.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

I dag fylder forholdet mellem muslimer og hinduer meget i Indiens politiske landskab, og denne gang skal det handle islams entré på det indiske subkontinent tilbage i middelalderen. I 1192 blev hindufyrsten Prithviraj nemlig besejret i slaget ved Tarain af den afghanske hersker Muhammad Ghuri.Det banede vejen for det muslimske Delhisultanats dominans i Nordindien frem til 1400-tallet, hvor også en kvindelig hersker ved navn Raziyya al-Din fik lov at sidde kortvarigt ved magten.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet.

Indien er arnested for intet mindre end to verdensreligioner, nemlig buddhisme og hinduisme. I dag er det store flertal af indere hinduister, og selvom buddhismen ikke er specielt udbredt blandt nutidens indere, så har den fået lidt af en revival siden den indiske selvstændighed i 1947. Men hvad går de to religioner egentlig ud på? Vi forsøger os med et par bud og kommer også ind på det store muslimske mindretal, de kristne, sikherne og alle de andre.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet.

Indien har ikke en lang tradition for store sammenhængende statsdannelser, men i det tredje århundrede f.Kr. regerede den berømte kejser Ashoka over det store Mauryarige (320-185 f.Kr.), som hans bedstefar Chandragupta havde grundlagt.Ashoka promoverede den nye religion buddhismen og selvom han nok også var en hård negl, prædikede han samtidig religiøs tolerance og ydmyghed på de søjleindskrifter, der stadig findes i dag.Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet.

Der havde længe været eksisteret store kulturer i Indien, men omkring år 500 f.v.t. iværksatte en fyrstesøn ved navn Siddharta Gautama et frontalangreb på den eksisterende religiøse orden med sine revolutionerende tanker.I dag er han kendt under navnet Buddha, og med ham gik Indien ind i historisk tid og satte for første – men bestemt ikke sidste gang – sit præg på den omgivende verden.

Den amerikanske præsident Donald Trump har et godt øje til Grønland, men det er bestemt ikke første gang, at der har været strid om herredømmet på verdens største ø. Vi gennemgår omtrent 1000 års magtkampe mellem nordboere, inuitter, danskere, nordmænd, tyskere og amerikanere.Episoden udgives i betalt partnerskab med Dagbladet Information.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de spektakulære sager om forfatterne Soya, Kaj Munk og Hans Scherfig, der alle tre oplevede at blive censureret under krigen. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de danske myndigheders forsøg på at bevare det danske bogmarked på danske hænder under Besættelsen. Som et led i samarbejdspolitikken iværksatte man nemlig en censur af dansk skønlitteratur, og det var bestemt ikke ukontroversielt.Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   Frederik Forrai Ørskov fortæller i dette afsnit om, hvordan danske forfattere gæstede det tysk-nordiske forfatterhus i det nazistiske Tyskland og - måske - kom hjem til Danmark med en større sympati for det nationalsocialistiske projekt.Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat.

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig.   I første afsnit fortæller Frederik Forrai Ørskov om, hvordan de tyske nazister allerede i 1930'erne gjorde tilnærmelser til det skønlitterære Norden.Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat

Midt i 870'erne var både Northumbria, East Anglia og Mercia faldet for den store hedenske hær, og kun Wessex med den unge kong Alfred i spidsen stod tilbage. Det blev en hård og bitter kamp mod invasionshæren, og Alfred måtte søge tilflugt i dybe skove og uvejsomme sumpe. Men til sidst lykkedes det ham at samle sine tropper til kamp mod hedninges kong Gorm.Nu skulle slaget stå.

I andet afsnit af vores serie om den store hedenske hærs færden i 800-tallets England kan de invaderende horder nærmest gå på vandet og vinder det ene slag efter det andet.East Anglias konge, Edmund, falder på slagmarken og bliver siden helgenkåret. Mercias konge Burgred må drage i landflygtighed, og til sidst står kun Wessex' nye konge, den unge Alfred, tilbage.Hvem løber med sejren? Og hvem er de der hedninge egentlig?

Fra 865 og mere end et årti frem blev de angelsaksiske kongedømmer i England hærget af en “micel hæðen here” - en stor hedensk hær.Siden har invasionen været genstand for stor interesse blandt historikere og arkæologer, og i de seneste år har skikkelser som Ivar Benløs, Halfdan og Alfred den Store også fyldt meget i populærkulturen.Men hvad sagn, og hvad kan vi tro på? I tre afsnit prøver vi at hitte rede i det hele, og i første afsnit præsenterer vi den spændende historie og følger hærens bevægelser i de primære kilder.

Ukraine var et af de lande, hvor Anden Verdenskrigs for alvor kostede menneskeliv. Op mod 14 mio. ukrainere døde under krigen, og den kolde krig fristede landet en  anonym og undertrykt tilværelse. Men efter murens fald i 1989 trådte Ukraine for alvor ind historiens scene, og i det nye årtusind vaklede landet længe mellem øst og vest. Resultatet af den kamp kender vi.Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen.

I kølvandet på Første Verdenskrig lykkedes det ikke de ukrainske selvstændighedskræfter at opnå et frit Ukraine. I stedet blev Ukraine i 1922 en republik i det nye Sovjetunionen, og Vladimir Lenin måtte anerkende, at Ukraine og Rusland ikke var to sider af samme mønt. Det anså Josef Stalin for at være en stor fejl, og i 1930'erne forårsagede hans politik i Ukraine en ufattelig hungersnødskatastrofe, der siden er blevet kendt som Holodomor - mord ved sult. Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen.

I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine. Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider…Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen.

I begyndelsen af 1978 vidste ingen, at Iran stod overfor en revolution. Men oprøret kom, og i januar 1979 måtte shah Mohammed Reza Pahlavi måtte forlade Iran for aldrig at vende tilbage.Men hvad nu? Snart kom Ayatollah Khomeini hjem fra sit eksil, og snart blev den  folkelige revolution til en islamisk revolution. Serien udgives med støtte fra Carlsbergfondet.

Efter mange år uro og bitter strid tog autokraten Reza Shah Pahlavi magten og blev shah i 1925. Han forsøgte op at modernisere det tilbagestående Iran, men hans lidt for tætte samarbejde med tyskerne betød, at han blev tvunget til at abdicere under Anden Verdenskrig. Han blev afløst af sin søn, Mohammad Reza Pahlavi, og i årene efter 1945 blomstrede de demokratiske kræfter i Iran. Men i 1953 blev den populære premierminister Mohammad Mosaddegh væltet i et USA-støttet kup, fordi han ville nationalisere olieproduktion, og Iran sank tilbage i noget der mindede om enevælde. Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

1800-tallet blev en sej kamp for at reformere det tilbagestående Iran. Igen og ogen stillede snævre interesser sig i vejen for fremskridtet, mens shaher med lommesmerter solgte landets ressourcer til fremmede magter. Det udløste i 1890'erne nærmest oprør, da shahen solgte alle rettigheder på tobakshandel til et britisk selskab. Til sidst gik den ikke længere. Gejstlige, handelsfolk og progressive intellektuelle fremtvang i 1906 grundlovsrevolutionen, og shahen måtte give afkald på sin uindskrænkede magt.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

I løbet af 1600-tallet gik det ned ad bakke for den engang så stærke safavide-slægt, hvis herskere i eftertiden fremstår som en flok fordrukne horebukke uden politiske evner. I 1722 blev de væltet af pinden af afghanske oprørere, der indtog Isfahan.Ud af det efterfølgende kaos tog en ekstraordinært effektiv hærfører med turkmensk baggrund magten. Han lod sig i 1736 krone under navnet Nadir Shah, hvorefter han slog osmannerne og retableret rigets gamle grænser.Og så kunne man jo påstå, at de dårlige tider er ovre, og at de gyldne år fra de tidlige safavidekonger er genoprettet. Men ak. Snart hensygnede Iran igen i kaos.Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Efter en lang periode under invaderende rytterfolks åg fik en halvobskur religiøs orden fra en afsidesliggende egn pludselig store ambitioner. Slægten er kendt som safaviderne og gradvis tog de magten i Iran i 1500-tallet. Under deres herredømme gik Perserriget ind i en storhedstid - i hvert fald i en periode.Men det måske vigtigste ved safavidernes herredømme var deres tro. De gjorde nemlig shia-islam til statsreligion, og dermed blev Iran ledt ind på en anden religiøs vej end de øvrige muslimske lande som stadig kendetegner landet i dag.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Efter den arabiske invasion i 600-tallet begyndte islamisering af Persien, men efterhånden begyndte perserne at bruge sproget som en form for modstand mod den arabiske dominans. Faktisk gik persisk litteratur fra 1000-tallet og frem ind i lidt af en guldalder, som er blevet kendt som den persiske renæssance med store digternavne såsom Ferdowsi, Hafez og Rumi.Denne 'åndelige oprustning' blev også nyttig, da Persien under dramatiske omstændigheder blev invaderet af stærke rytterfolk som først seldsjukkerne og siden Djenghis Khans mongoler i 1200-tallet.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Sassaniderne sad på magten i Iran i flere hundrede år og gjorde den i dag nærmest glemte religion zarathustrisme til statsreligion. Men mens sassaniderne havde travlt med at bekæmpe byzantinerne, opstod islam pludselig på Den Arabiske Halvø, og snart rettede muslimerne blikket mod Persien.Snart var sassaniderne fortid, og Iran blev en del af den muslimske verden. Men det betød bestemt ikke, at Irans kulturelle indflydelse forsvandt.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Alexander den Store underlagde sig Perserriget, men han levede ikke længe, så en af hans generaler, Seleukos Nikator, tog magten i den Persien. Hans slægt, seleukiderne, holdt på magten i omkring 250 år, mens de introducerede en græsk-persisk blandingskultur - den såkaldte hellenisme, alt i mens de kæmpede med romerne og stammer fra Centralasien. Efter seleukidernes fald tog en af disse stammer, partherne, over. I dem fandt Rom en formidabel modstander, og den romerske feltherre Crassus' styrker blev knust i slaget ved Slaget ved Carrhae i 53 f.Kr.Men heller ikke Partherriget varede evigt, og i 200-tallet greb de upåagtede sassanider magten, besejrede flere romerske kejsere og gjorde for alvor den i dag ret ukendte zarathustrisme til statsreligion.Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f.Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots.Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f.Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidernes tid forbi. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Storkongen Kyros samlede for 2.500 år siden det største imperium, verden hidtil  havde set, og både hos den græske historiker Herodot og i Det Gamle Testamente kan vi i dag læse Perserrigets store betydning for datidens verden.Og selvom Kyros den Store ikke var muslim, hyldes han den dag i dag af nutidens islamiske republik i Iran, og det hævdes ligefrem, at han stod bag ‘verdens første menneskerettighedserklæring’. Men kan det nu være rigtigt? Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Vi runder vores serie om blindhedens historie af med en helt anden form for blindhed, nemlig ordblindhed.Begrebet ordblindhed har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, men fænomenet er naturligvis ældre. For mens vi har flere tusind breve fra Christian 4., så findes der næsten intet fra hans fars, Frederik 2.s, hånd. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at den succesrige renæssancekonge led af ordblindhed, længe før ordet fandtes. Det var dog tilsyneladende ingen forhindring for hans ageren som konge, selvom det gav anledning til en del problemer i hans barn- og ungdom. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode.Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald om stor sorg over at være sendt på børnehjem eller kostskole som helt lille. Og i vidnesbyrdene fra tidligere elever på skolen kan man støde på en hård tilværelse med vold og pædagogik, der bestemt ikke ville gå an i dag.  I 1960'erne sagde børnenes forældre fra, og det indledte en udvikling, hvor man prioriterede, at børn med blindhed og synsnedsættelse blev inkludereret i folkeskolen. Spørgsmålet er så, om den almindelige folkeskoles blindepædagogiske evner er tilstrækkelige?Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Det var bestemt ikke luksuriøse forhold, elverne på Danmarks første blindeinstitut blev tilbud. De opholdt sig i det samme rum til både overnatning, undervisning, arbejde og ophold i øvrigt, og det blev så tidligt som i 1820’erne anset for at være et problem. Derfor tager staten over i 1850’erne, og den smukke skole på Kastelsvej i København bliver opført. Nu hedder institutionen Det Kongelige Blindeinstitut, og målet er især at styrke elevernes boglige egenskaber, men snart løb tiden også fra den nye skole.  I 1898 slog skolen på Refnæs i Kalundborg derfor dørene op, og nu kunne også de 6-7-årige med synsnedsættelse og blindhed komme i skole. Men den gamle forstander holder stædigt fast i bogstavsrelieffer og det stod i vejen for den punktskrift, som blinde bruger i dag. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var plads til blot 12 elever.Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget.Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv.Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

I en serie på seks afsnit dykker Kongerækken ned i blindhedens historie - en kulturhistorie, som i den grad fortæller meget om samfundet og synet på marginaliserede grupper gennem tiden.Vi begynder i antikken, hvor blinde skikkelser spiller en rolle allerede i den allertidligste europæiske litteratur.Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Oftest forbinder vi korstogene med Mellemøsten, men det foregik mange steder, både på vore breddegrader i Østersøen og i Spanien. For mens korstogsbevægelsen mistede grebet om Det Hellige Land, så opnåede man store sejre under og reconquistaen på den Den Iberiske Halvø samt Valdemar Sejr i Baltikum.Men efterhånden som middelalderen skred frem, blev det stadigt sværere at forene kristenheden i et stort, fælles projekt. Og 1500-tallets splittelse mellem protestanter og katolikker blev det endelige dødsstød for den engang så stærke korstogsbevægelse.

I anden halvdel af 1100-tallet var korsfarerstaterne i Mellemøsten presset af en ny mægtig fjende, Saladin, der havde samlet den muslimske verden. Samtidig prægede indre splid magthaverne i Jerusalem og hjælpen fra Europa var ikke lige så stabil som tidligere. Alligevel rystede det hele den kristne verden, da Jerusalem blev erobret af Saladin i 1187.

Med oprettelsen af de nye korsfarerstater i Mellemøsten havde muslimer fået en fælles fjende at bekæmpe. Så mens teorierne om retfærdig krig blev videreudviklet af Bernhard af Clairvaux i Vesteuropa begynder muslimerne at føre jihad mod korsfarerstaterne...

I 1099 indtog korsfarerne den hellige by Jerusalem på det første af en lang række korstog op gennem middelalderen. Men hvad er et korstog overhovedet, og hvorfor indledte man et frontalløb mod muslimerne i lige i 1090'erne, når nu islam på det tidspunkt havde udgjort en trussel mod kristenheden i århundreder?

Johann Friedrich Struensees voldsomme reformer i 1770-71 gjorde ham enormt upopulær, og en januarnat i 1772 slog den tilsidesatte enkedronning Juliane Marie til og førte an i et kup mod greven og hans støtter.Struensee og Enevold Brandt blev begge anholdt og sat bag lås og slå, og Caroline Mathilde sendt til Kronborg. Det hele endte som bekendt med dødsdomme for majestætsforbrydelse til de to grever, mens dronningen, der aldrig igen skulle se sine børn, blev sendt i eksil i tyske Celle.Men hvad med de to tænder? Vi søger denne gang hjælp hos retsodontologien samt retsgenetikken og forsøger at nærme os en konklusion.Medvirkende: Dorthe Arenholt Bindslev, professor emeritus og specialtandlæge, Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet samt Bo Thisted Simonsen, afdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.  Serien udgives i samarbejde med Medicinsk Museion og med støtte fra Carlsbergfondet.