
Bag om København
Københavns Biblioteker·Hosted by Berit Freyheit·147 episodes
Manuskript-baserede fortællinger, der pirrer nysgerrigheden og udvider din forståelse af København, af Danmark, af vores fælles fortid. Københavns historie er fyldt med drama, intriger, gys gru og kærlighed - og uforglemmelige skikkelser, der har formet ikke kun byen, men også resten af Danmark. Perfekt til: Historieinteresserede, læsere af historisk faglitteratur, københavnere og byens gæster - og alle, der elsker en god historie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit, Københavns Biblioteker. Udkommer én til to gange om måneden.
Why listen
Bag om København brings Copenhagen to life through carefully researched, beautifully narrated stories of the city's most dramatic moments. Each episode captures a pivotal event, colorful figure, or cultural scandal that shaped the city, from medieval witch hunts to wartime intrigue to social upheaval. Perfect for history lovers who want vivid, intimate narratives that make the past feel immediate and deeply human.
Series(6)
Episodes
En ballon stiger over Christiansborgs ridebane en sommerdag i 1857, mens tusindvis af tilskuere følger med fra tribuner og slotsplads. Viktor Granberg står i gondolen og løsner fortøjningerne til sin silkeballon, Samson. Det, der begynder som et spektakulært øjeblik i 1800-tallets København, udvikler sig hurtigt til en situation, ingen har kontrol over. Vinden tager fat, ballonen mister kursen, og pludselig er den ikke længere et luftfartseksperiment, men et fartøj på kollisionskurs med byens tage. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 134
Bag om Københavnerhistorikerne er et supplement til Bag om København, og i denne udgave kan du møde idéhistoriker, forsker og forfatter Astrid Nonbo Andersen. Astrid Nonbo Andersen er denne måneds københavnerhistoriker. Hun arbejder bl.a. med kolonihistorie og erindringshistorie, og i hendes seneste bog ’Monumentet’ kommer vi med på en tur gennem de kunstneriske og politiske miljøer i mellemkrigstiden, hvor mange af de forestillinger, som vi stadig møder om Grønland, blev skabt. For hvad er det for et monument, Grønlandsmonumentet på Christianshavns Torv? Hvorfor er det skabt? Hvad skal det fortælle? Sammen med Martine Lind Krebs har Astrid Nonbo Andersen afdækket forestillinger om Grønland i Danmark og blandt danskerne de sidste hundrede år. Bag om Københavnerhistorikerne er et møde med de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie. Interviewer og tilrettelægger: Mai-Britt Tollund. Klippet sammen af: Mai-Britt Tollund og Berit Freyheit Se litteraturliste og tilhørende artikel her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Clouds by HoliznaCC0 & Narcissus smells like headache by Monplaisir Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir
19. september 1944 bryder sirenerne løs over København. Lyden skærer gennem byen og blander sig med skarpe byger af maskingeværild og lyden af ruder, der splintrer. Tyske styrker stormer politistationerne, og på få timer forsvinder det danske politi fra gadebilledet. Danmark står pludselig uden sin ordensmagt. I det vakuum opstår improviserede vagtværn og almindelige borgere træder til og forsøger at opretholde en form for orden. Kommunerne må også påtage sig opgaven at opretholde loven i dens gader. Kriminaliteten vokser mærkbart, selvtægtsløsninger tager til - og grænsen mellem hvad der er rigtigt og forkert står ikke længere helt så klart. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 133
I 1930’erne eksperimenterer Folmer Dam med at få måger til at blive en spiselig ressource midt i en mangeltid. Mågebryst udblødes, omvikles med flæsk og steges i fløde, men fuglen finder alligevel sjældent vej til danskernes borde. Langt de fleste foretrækker dog svinekød – og mange opdrætter derfor (ulovligt) grise i garager, på altaner og i baggårde. Under besættelsen rationeres dagligvarer, og københavnerne tyr til kreative alternativer: hestekød, kaffeerstatning og hjemmelavet tobak. Humor og opfindsomhed holder modet oppe, indtil friheden – og de rationerede varer – vender tilbage. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 132
Bag om Københavnerhistorikerne er et supplement til Bag om København, og i denne udgave kan du møde historiker og museumsinspektør Jakob Ingemann Parby, der har arbejdet med mange forskellige sider af Københavns lange historie: Fra migrationen til byen gennem tiden til byens lyd. Hans seneste bog hedder ’Lyden af hovedstaden - støj, nerver og naboer i 1800-tallet’ og den handler blandt andet om, hvordan opfattelsen af byens lyd har ændret sig og hvordan københavnerne længe har forsøgt at lære hinanden at være mere stille. Du kan høre om fransktalende papegøjer, om gadehandlere og omnibushorn – og hvordan lyden af piskesmæld kunne ødelægge al lyst til livet. Bag om Københavnerhistorikerne er et møde med de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie. Interviewer og tilrettelægger: Mai-Britt Tollund. Klippet sammen af: Mai-Britt Tollund og Berit Freyheit Se litteraturliste og tilhørende artikel her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Clouds by HoliznaCC0 & Narcissus smells like headache by Monplaisir Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir
Fastelavn er ikke altid en uskyldig børnefest, men en voldsom og omstridt højtid. Episoden følger sporene fra middelalderens katolske faste over levende katte i tønder og ryttere, der kæmper om titlen som Gåsegreve ved at rive hovedet af en sæbeindsmurt, levende gås. Vi møder de særlige fastelavnstraditioner blandt amagerhollænderne, som Christian 2. inviterer til Danmark i 1521. Deres privilegerede status, deres rolle som “Københavns spisekammer” og deres spektakulære fastelavnsridning tiltrækker både hoffet og kritikere. Christian 5. forbyder i Danske Lov fra 1683 de “letsindige og anstødelige” lege, mens præster som Erik Pontoppidan og Mathias Hviid fordømmer skikkene som syndige. Alligevel møder konger og dronninger op for at overvære løjerne, og forbuddene håndhæves ujævnt. Det handler om 1500-tallets privilegier til 1700-tallets pietistiske opgør og frem til nutidens fastelavnsridning i Store Magleby. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 131
Kort efter Anden Verdenskrig deles verden igen – ikke af grænser, men af ideologier. Danmark forsøger at holde fast i neutraliteten, men udviklingen i Europa gør den umulig. Med NATO-medlemskabet i 1949 knytter Danmark sig til USA, og sikkerhedspolitikken ændres grundlæggende. Amerikanerne får vidtgående militære rettigheder i Grønland. Samtidig strømmer amerikansk indflydelse ind i det danske samfund gennem Marshallhjælpen. Produktiviteten øges, og nye forbrugsmønstre slår igennem. Supermarkeder, biler, husholdningsmaskiner og reklamer ændrer hverdagen, mens nye idealer om effektivitet og velstand vinder frem. Episoden viser, hvordan Danmark bliver trukket tættere ind i den amerikanske sfære – politisk, økonomisk og kulturelt – og hvorfor forholdet til USA både præges af fascination og skepsis. I 1792 beskyldes justitsråd Marcus Nissen Westermann for at mishandle en ung tjenestepige. Rygterne spreder sig som ild i København, og selv hans bekendtgørelser i Adresseavisen kan ikke stoppe dem. Sandhed og løgn kolliderer – og byen koger. Anonyme pjecer, overdrevne historier og offentlige spekulationer hiver sagen frem i lyset. Hver ny udgave af rygterne vender op og ned på Westermanns omdømme. I sidste ende viser det sig, at selv ren samvittighed ikke kan slukke et rygtets bål. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 130
Bag om Københavnerhistorikerne er et supplement til Bag om København, og i denne udgave kan du møde historiefortæller og podcaster Berit Freyheit, der har skabt og udgivet podcasten Bag om København i 10 år. Berit Freyheit elsker, når hun kan finde en lidt anden vinkel på historien, måske endda fortælle den fra en synsvinkel, der er ukendt for de fleste. Når det lykkes, så er hun ikke til at skyde igennem. I podcasten fortæller hun bl.a. om sin yndlingskøbenhavner, hvordan hun forsøger at finde en krog i historien, der kan lukke den op for lytterne – og hun deler to godbidder fra de over 130 episoder. Bag om Københavnerhistorikerne er et møde med de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie. Interviewer og tilrettelægger: Mai-Britt Tollund. Klippet sammen af: Mai-Britt Tollund og Berit Freyheit Se litteraturliste og tilhørende artikel her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Clouds by HoliznaCC0 & Narcissus smells like headache by Monplaisir Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir
I 1792 beskyldes justitsråd Marcus Nissen Westermann for at mishandle en ung tjenestepige. Rygterne spreder sig som ild i København, og selv hans bekendtgørelser i Adresseavisen kan ikke stoppe dem. Sandhed og løgn kolliderer – og byen koger. Anonyme pjecer, overdrevne historier og offentlige spekulationer hiver sagen frem i lyset. Hver ny udgave af rygterne vender op og ned på Westermanns omdømme. I sidste ende viser det sig, at selv ren samvittighed ikke kan slukke et rygtets bål. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 129
I år rejser vi tilbage til 1800-tallet og træder ind i den borgerlige jul, hvor juletræet for første gang spreder lys i de danske stuer. Men undervejs støder vi også på Adam Oehlenschläger – ikke kun som nationalskjald og juletræspioner, men som forfatter til et overraskende erotisk digt, der mange år senere dukker op i Ekstra Bladets sexbrevkasse. Fra de første juletræer på Holsteinborg til Grundtvigs salmer, H.C. Andersens grantræ og borgerskabets julemad – vi følger julens vej fra tysk import til dansk tradition. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 128
Mød litteraturhistoriker og journalist Sara Alfort, der elsker de divaer og damer, der var for meget. Hun har netop udgivet sin tredje bog om kvinder, der nok selv skulle bestemme, hvordan deres liv skulle leves. Hendes seneste bog hedder ’Da træerne voksede ind i himlen’ og hun deler bl.a. en godbid fra den og beretter, hvordan hun i sin research afdækkede, hvordan den forestilling om kvindelige kunstnere som nogen, der malede blomster og ikke kunne få en kunstnerisk uddannelse, ikke holder vand. For de rejste; til Paris, til Rom, til Athen. De malede, udstillede, debatterede og valgte et liv med kunsten. Bag om Københavnerhistorikerne er et møde med de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie. Bag om Københavnerhistorikerne er et supplement til Bag om København. Interviewer og tilrettelægger: Mai-Britt Tollund Klippet sammen af: Mai-Britt Tollund og Berit Freyheit Se litteraturliste og tilhørende artikel her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir
En isnende november-nat i 1951 bliver København ramt af en af sine største katastrofer. Hvad der begynder som en tilsyneladende almindelig brand på Holmen, udvikler sig på få minutter til et altødelæggende inferno, da et armeringsværksted fyldt med miner springer i luften. Eksplosionen flænser natten, slynger murbrokker ud over byen, dræber brandfolk og soldater på stedet – og efterlader København i chok. Dette er historien om Holmen-katastrofen: En blanding af uheld, mangelfuld information og dødelig rutine, der kostede 16 mennesker livet og satte et uudsletteligt spor i byens historie. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 127
En embedsmand på vej mod toppen ender som livstidsfange. Christian Birch er på nippet til at blive finansminister, men hans liv vælter, da spillegæld, forfalskede obligationer og misbrug af statskassen indhenter ham. Det hele starter med en bryllupsgæld, et lotteri – og en brand, der opsluger alt, hvad han ejer. Snart står han i centrum for en af Danmarks største korruptionsskandaler, dømt til vanære og fængsel på livstid. Christian Birchs sag bliver et vendepunkt. Den lægger grundstenen til en ny embedskultur, hvor tillid og ansvarlighed er kerneværdier. Derfor fremhæves Danmark i dag som et af de mindst korrupte lande i verden – netop fordi erfaringerne fra 1800-tallet viser, hvor ødelæggende korruption er for både statens magt og borgernes tillid. Birchs fald bliver dermed ikke kun en personlig tragedie, men en milepæl i opbygningen af det embedsmandsideal, vi stadig lever med i dag. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Citat-stemme: Mai-Britt Tollund Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 126
I denne første podcast-udgave af serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du møde historiker og professor Ulrik Langen, der finder 1700-tallet både fremmedartet og genkendeligt. Det fascinerer ham, og han fortæller bl.a. i podcasten om, hvordan det er en tid med store følelser, store kjoler og en gryende forestilling om, at mennesker har rettigheder, blot fordi de er mennesker. Han deler desuden en godbid fra en af sine egne bøger og beskriver, hvordan fortidens kildemateriale ofte giver særdeles brugbare oplysninger om hverdagslivet, selvom det er noget andet, de egentlig behandler i fx vidneudsagn. Bag om Københavnerhistorikerne er et møde med de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie. Interviewer og tilrettelægger: Mai-Britt Tollund Klippet sammen af: Berit Freyheit Se litteraturliste og tilhørende artikel her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir
Københavnerne får sig virkelig én på opleveren – og de elsker det! Måske lige med undtagelse af de mere konservative af slagsen – det dér italienske døgnflue-hysteri – det er altså langt ude – byens damer samler endda på lokker af tenorernes hår! Hvad er nu DET for noget! Kontrasten til de danske sangere er også enorm – som én af gadens, ganske vidst velsyngende, visekællinger – mod en konservatorieuddannet sopran. Sangerne synger måske ikke altid lige rent – det forstår man nu godt, der er jo ikke ligefrem vant til at synge i temperaturer nær frysepunktet – alligevel er flere anmeldere begejstrede for sangernes: "... helt utrolige dramatiske optræden og fremhæver en energi og mimik og troværdighed i rollerne, som gør det nemt at følge handlingen, selv om kun få forstår et ord." --- "De frysende tilskuere kan gå hjem i en rus af ny, spændende musik og frem for alt af en helt ny form for musikteater, som de aldrig har set og hørt magen til. Det Kgl. Teaters sangere har fået en alvorlig konkurrent." (Ramaskrig! Da italienerne væltede Hofteatret) Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 125
Midt under én den største krise for det danske demokrati, den tyske besættelse, dør landsfaderen Thorvald Stauning 3. maj 1942 – 68 år gammel. Statsministeren har skrantet længe, men fredag morgen den 1. maj - rammes han så af en hjerneblødning, På Bispebjerg Hospital forværres hans tilstand – og til sidst ligger han bevidstløs hen. Stauning dør søndag formiddag kl. 10.45. Ved hans sygeseng er de to sønner Holger og Søren – og husbestyrerinden, tidligere koncertsangerinde, Augusta Erichsen. Men husbestyrerinde er hun nu ikke... selvom det er det aviserne kalder hende. Det er en offentlig hemmelighed at Augusta og Stauning lever ' i synd'. Talrige mennesker kommer gennem stuen for at se hans kiste – det er en af de smukkeste dage i mit liv. Da en sød, gammel arbejderkone slår armene om mig og siger: … og vi tænker med stor kærlighed på Dem! … græder jeg naturligvis helt ubehersket." Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 124
Sommerferiespecial #3: Berit Freyheit fra Bag om Købehavn mødes med Kalle Kühlmann fra De Røde Fjer - og de fortæller hinanden om fire københavnske skæbnestunder - i tre episoder. København er ikke bare bygninger og gader – den er mennesker og begivenheder midt i stormen. Berit og Kalle dykker ned i 8 øjeblikke, hvor byen ændrer sig. Se mere om De Røde Fjer her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
Sommerferiespecial # 2: Berit Freyheit fra Bag om Købehavn mødes med Kalle Kühlmann fra De Røde Fjer - og de fortæller hinanden om fire københavnske skæbnestunder - i tre episoder. København er ikke bare bygninger og gader – den er mennesker og begivenheder midt i stormen. Berit og Kalle dykker ned i 8 øjeblikke, hvor byen ændrer sig. Se mere om De Røde Fjer her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
Sommerferiespecial #1: Berit Freyheit fra Bag om Købehavn mødes med Kalle Kühlmann fra De Røde Fjer - og de fortæller hinanden om fire københavnske skæbnestunder - i tre episoder. København er ikke bare bygninger og gader – den er mennesker og begivenheder midt i stormen. Berit og Kalle dykker ned i 8 øjeblikke, hvor byen ændrer sig. Se mere om De Røde Fjer her Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev
Et shout-out til bibliotekskollegerne, der står bag podcasten Børnebogcast - og en smagsprøve på én af deres episoder. ”Børnebogcast” er både en podcast til forældre, der savner inspiration til, hvad deres børn selv kan læse og til højtlæsning, Julie Arndrup, børnebibliotekar, har en medvært og diverse gæster i studiet, og sammen hjælper de dig med at sortere i børnebogstakken. De snakker med bl.a. børn, forskere og forfattere om læsning og anbefaler bunkevis af gode bøger. Og der dykkes ned i alle emner, der vedrører børns litteratur, læsning og sproglige udvikling. I denne udgave, som er lidt forkortet, mødes Julie og Sif med historiker og forfatter Maria Østerby Elleby til en snak om magien i hverdagen og gennem tiderne. Maria har skrevet ”Hekseri – den store bog om magi” og ved rigtig meget om hekse, troldmænd, ellefolk, drager og alle de andre væsner som festivalen handler om i 2025. Find Børnebogcast - der hvor du ellers lytter podcast (inkl. eReolen) Følg Københavns Børnebiblioteker på: Facebook & Instagram Jingle: "The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License
I efteråret 1589 stævner prinsesse Annas flåde ud mod Skotland - hun skal giftes og mødes med sin kommende ægtemand for første gang. Men det bliver ikke nogen let overfart. Voldsomme storme pisker skibene, ulykker hober sig op, og rejsen må opgives. I København hviskes der om heksekunst: Skibene siges at være forbandet med vejrmagi – et djævelsk forsøg på at forhindre brylluppet mellem Anna og Skotlands konge, Jakob 6. Rygterne vokser, og i 1590 kulminerer frygten i en af de største hekseprocesser i København. Mindst 13 personer brændes på bålet, dømt for at have fremkaldt stormene. Processen renser flådens ledere for skyld og kaster i stedet skyggen på hekse og trolddom. Troen på Djævelens magt slår rod, og heksejagten breder sig snart til Skotland, hvor blodige forfølgelser tager fart. Det, der begynder som en mislykket sørejse, ender som en brutal opgør med overtro og frygt. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 123
I krigens sidste måneder ankommer omkring 12.000 ungarske soldater til Danmark – tvangsudskrevet til tysk tjeneste og ledsaget af civile, også kvinder og børn. Tyskerne bruger dem som vagtmandskab, bl.a. ved jernbanerne, men ungarerne er ikke loyale overfor deres tyske "overherrer", der behandler dem som andenrangssoldater. Og tyskerne ønsker heller ikke at ungarerne interagerer med danskerne. Men ungarene lytter ikke. De tigger mad hos danskerne og søger kontakt til modstandsbevægelsen. Den 22. april 1945 bryder et oprør ud ved Rosenborg Slot. Ungarerne nægter at blive sendt til fronten, som tyskerne truer med. Oprøret ender i et blodigt sammenstød. Episoden er skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det, jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 122
”Mads Lange er den eneste mand i disse vande, der har evnen til at forstå både de europæiske kolonisters og de lokale herskeres interesser. Han har en sjælden gave til at handle og forhandle, som gør ham uundværlig i regionen." (Den danske konsul på Java, 1830) Denne ekstra-episode bevæger sig MEGET langt væk fra København. Den handler om Mads Johansen Lange, en dansk dreng, der efter en tid på havet, slår sig ned som handelsmand på Bali – hans liv bliver dramatisk og hans død undgår heller ikke en konspirationsteori eller to. Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du det jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir120 121
Vera Schalburg var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, og hendes liv var præget af drama og farlige forbindelser i spionverdenen. "Jeg kom i de mærkeligste kredse fulde af svindlere, æsler, fyrster og diplomater. (Vera Schalburg) Fra en barndom i det turbulente Rusland til en flugt mod Danmark bevægede hun sig i skyggerne af Europas stormfulde historie. Hendes skæbne tog en skæbnesvanger drejning i Skotland, hvor en spionaktion gik grueligt galt – og Vera endte bag tremmer. "En kvinde med et liv i skyggerne. Vi vil muligvis aldrig kende den fulde sandhed om hendes gerninger." (Fra en britisk rapport) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Mai-Britt Tollund lægger stemme til Vera Schalburg Her finder du det jeg har læst til episoden Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 120
August Strindberg og Siri von Essen er i København for at sætte et kontroversielt teaterstykke op. Og opholdet i København udvikler sig sprængfarligt for ægtefællerne. Dette er en forfærdelig bog. Jeg indrømmer det uden forbehold og med sviende anger. Hvad der har affødt den? Et berettiget behov for at vaske mit lig, inden det skal stoppes ned i kisten. (En dåres forsvarstale) Strindberg og hans kone Siri von Essen ligger i konstant kamp med hinanden, og også hans teaterstykker vækker opsigt - og ikke kun på den gode måde. Jeg researchede til denne episode under den første corona-nedlukning i marts 2020, men episoden blev aldrig til noget. Men nu er der gået fem år og så må det være på tide! Vi skal møde Strindberg, som har det svært med konen og med kvinder i al almindelighed - og sladderen kører på højtryk i København. Til beroligelse. I anledning af de skæmtsomme rygter, mine litterære meningsfjender har udspredt om min person, skal jeg herved tilkendegive for venner og frænder, at jeg ikke har voldtaget børn og ikke har været delagtig i tyverierne i Taarbæk. Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 119
I 1634 fejrer Christian 4. sin ældste søn, prins Christians, bryllup med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen. Brylluppet, kaldet ”Det store bilager,” viser kongens rigdom og koster 2,4 millioner rigsdaler, herunder 100.000 til vin og 11.000 dusin knapper til 400 hofuniformer. Kongen giver prinsen en saddel og et hestedækken broderet med perler og ædelsten til en værdi af tre tønder guld. Vielsen finder sted i Riddersalen på Københavns Slot. Prins Christian bærer guldsporer, en diamantbesat perlekrone og en ædelstenspyntet fægtekårde. Prinsessen har udslået hår og ledsages af 24 adelige fakkelbærere med guldkroner og perlekranse. Efter vielsen placeres parret symbolsk i en brudeseng. Flaget hejses, og flåden skyder 293 kanoner som en festlig markering. Også madbordet er dyrt over overdådigt: "I regnskabsbøgerne finder man kun dokumentation for en del af det enorme forbrug af råvarer til festen. Meget er sandsynligvis ikke blevet optalt, og vi kender ikke det endelige forbrug, men selv den del, der er beviser for, er imponerende nok; der bliver fortæret mindst 27000 æg, 1600 lam, 200 kalkuner, 2100 høns og masser af okser, kalve og grise. Kongen importerer også for en sikkerheds skyld 600000 ekstra krebs fra Tyskland, da han finder ud af, at hjemmemarkedet slet ikke kan levere nok." Hvis du vil vide mere om kastratsangere som næves i episoden, lyt til "Englestemmerne". Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisirr 118
Kastrationen af de unge drenge, eller retter - manglen på testosteron, gør at stemmebåndene ikke vokser – stemmen forbliver altså lys. Derimod vokser knoglerne længere end normalt – det betyder at drengen udvikler en meget rummelig brystkasse – og dermed lægge rum til en meget kraftfuld stemme - en kombination af kvindestemmens højde og fleksibilitet – og mandsstemmens styrke og udholdenhed. "Selvom superstjernerne blev tilbedt, blev kastraterne generelt bespottet for deres ejendommelige udseende og manglende manddom og seksuelle formåen. Langt de fleste fik aldrig den karriere, deres forældre havde drømt om, men måtte i stedet leve deres liv uden for det sociale fællesskab." Dette er en akkompagnerende podcast til episoden: Det store bilager - Den udkommer den 1. februar 2025 Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 117
Familien Jacobsens historie er fyldt op med begyndelser, brydninger - og bryggerier. Men også en ambitiøs mands forsøg på at styre sin familie og kontrollere sit eftermæle. "Min teori kan siges med et ord, at han var ærekær. Han har simpelthen sørget for, at det var ham, der stod og strålede over alle." (Birgitte Possing om J.C Jacobsen) Og der er der de stærke bryggerkoner, hvis stærke indflydelse forsvinder i støvskyen fra de markante mænd - en far og en søns livslange kamp om hvordan sønnen skal leve sit liv og hvordan de jacobsenske bryggerier drives. "Dette skal vides": "Uden denne donation til mig, fra min moder, kunne Glyptoteket ikke være blevet til" (Sønnen Carl om sin mor Laura Jacobsen) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 116
1920-30’ernes København præges af skarpe kontraster mellem dem, der har, og dem, der ikke har. I en tid med massiv arbejdsløshed og elendige boligforhold, kæmper familier, der IKKE har – for blot at slippe helskindet gennem vinteren. Og nu står julen ovenikøbet for døren… Dette er Bag om Københavns første egentlige juleepisode, men der er også mere end det. Du skal også høre om en fattig forældreløs drengs barndom - en dreng, der senere bliver Danmarks statsminister. Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemmer: Claus Vittus og Mai-Britt Tollund Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 115
Du skal på meget lille byvandring fra Nørreport og Skidentorv ned gennem Fiolstræde til Skidenstræde, langs byens åbne rendestene. – og til Københavns Hovedbibliotek. I Skidenstræde overværer du et mord - og jager morderen landet rundt. Du skal drikke dig dum og fuld på "Linden i Fiolstræde, et Værtshus med have”, en tur i universitetets fangekælder, passere forbi en gård i Fiolstræde, hvor ejeren ikke behandler sine svin ordentligt: "Uanset årsagen bør han holde op med dette, da det er ukristeligt og ugudeligt at mishandle uskyldige skabninger." Senere dækkes byens rende til, de usunde huse rives ned, og Skidenstræde brolægges – eller "krystalliseres". Derfor kalder beboerne den Cristal Gaden. Handelsmændene vil ikke skrive Skidenstræde i deres breve, og i 1818 anmoder de Danske Kancelli om at omdøbe gaden til Krystalgade, da den nu fremstår som en "smuk og reel gade". 6 uger efter godkender kongen navneskiftet - men så forfalder gaden igen. Og så er der den bygning Københavns Hovedbibliotek ligger i... Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemme: Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 114
I perioden 1880-1920 ankommer en del dansk-vestindiske sømænd, tjenestefolk og arbejdere til Danmark. Mange er faktisk danske statsborgere fordi tre vestindiske øer er en del af Danmark indtil 1917. I denne episode hører vi om Henny. Forældre og bedsteforældre er tidligere slaver, mens hun er født fri – dog er familien stadig tvunget til at arbejde for den tidligere ’ejer’. Men Henny vil noget andet. Hun kommer til København som barnepige i 1898. Og selvom hun bliver i byen resten af livet, er hun ikke altid glad for den måde hun behandles på. ”...folk, som ikke er dannede og fine, de kan godt finde på at kalde mig for en skidden negerkælling eller spørge, om jeg ikke har glemt at vaske mig til morgen! Og den slags folk kan jeg ikke lide! Jeg kan huske engang i en sporvogn, at jeg satte mig ved siden af en dame, sådan en rigtig pyntet en. Og så rejste hun sig op og flyttede sig, imens hun sendte mig nogle øjne, som om jeg var noget af det ækleste, hun kunne tænke sig, men så kunne jeg rigtignok ikke dy mig, men sagde: ”De må være en meget fin dame! Meget finere end kongen! For han var ikke bange for at trykke mig i hånden!” Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir (9910) 112
Du skal møde et mordoffer – og følge lidt af hans vej mod et skud i nakken i en kutter på Øresund: den fattige værgemålsdreng, hvalfangeren, løvetæmmeren, våbensmugleren, sømanden, vragdykkeren, modstandsmanden OG familiefaren – Hans Edvard Hjalmer Olsen – kaldet Hjalmar. Tilbage i 2016 skrev Pernille og Bjarne en opgave, hvor hovedperson var Hjalmar Olsen – og omhandlede de konkrete konsekvenser den første danske Børnelov fra 1905 - om” behandling af forbryderiske og forsømte børn og unge under 18” - fik for ham. De spurgte mig om jeg kunne bruge deres universitetsopgave til noget – og det kunne jeg! Så tak til de to for inspiration og research til ”Københavnerdrengen, der blev mordoffer”. 1948 er et rigtigt mord-år – i den forstand at der begås dobbelt så mange mord dette år, i forhold til året før. Adskillige af mordene er uopklarede eller har besynderlige eller ligefrem mystiske omstændigheder. Blandt de opklarede, men stadig lidt mystiske mord – er altså et dobbeltmord i Køge Bugt: Sent på eftermiddagen, den 22. april 1948, sejler en lille kutter Elo K43 ud fra Sydhavnen i København. Der er fem mand ombord – kun tre af dem vender tilbage i live. Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemme: Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 112
Indtil fabriksloven træder i kraft i 1873, er 10% af arbejderne på danske fabrikker mellem 10 og 14 år gamle – godt 16% under 10 år. Ifølge den nye lov må man altså ikke længere ansætte børn under 10 i industrien. Og man skal gøre plads til skolegang i børnenes liv. Arbejdstiden for børn mellem 10 og 14 år må derfor højst være 6 ½ time om dagen, inklusiv en halv times pause. De må ikke møde ind før kl. 6 om morgenen – og ikke være der længere end til kl. 20 om aftenen. Morgenarbejdet sluttes én time før skolestart, så børnene i ro og mag kan spise sig til energi og friske hjerner til undervisningen. Søndage og helligdage holdes der helt fri. En 10-årige drengs beskrivelse af sin hverdag på 1880’ernes Nørrebro: "Det var en streng tid for mig. Jeg gik hjemme fra kl. 7 om morgenen og fejede gade for et brødudsalg og gik så i skole kl. 8-13. Så gik det i løb ud til fabrikken kl. 13.30. Jeg spiste mens jeg løb. Der måtte jeg så arbejde til k. 19. Jeg var hjemme klokken 20. Så fik jeg min mad og så i seng kl. 21. Hvornår jeg fik læst lektier, ved jeg ikke." Den nye lov forbedrer forholdene på børn på fabrik en smule - ikke altid i praksis, men i hvert fald på papiret. Men der var stadig ingen regler børn børn i andre erhverv, som budtjanser, værksteder, landbrug og arbejde udført i hjemmet (som at lave tændstikker f.eks.) Episoden er som altid skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra stemmer: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus Litteraturliste Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 111
”En anden undermester gav os en knytnæve i ansigtet og sendte os derefter ned i tørrestuen for at vende tobakken. Der var en grusom varme. Mange af os besvimede. Når vi så var kommet ud og var kommet til os selv, blev vi sat til at bære cigarmagernes spyttebakker ned i gården og gøre dem rene. (Citat: De rygende skorstene) Vi skal denne gang tilbage til tiden op til vedtagelsen af det, vi i dag anser for grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel. I en tid, hvor hverdagen såvel som arbejdslivet så noget anderledes ud end i dag ”Nogle var fine til at gå ned i gården. Og det fandt familierne hurtig ud af. Oppe på tredje sal kunne Fru Petersen gøre det, man ikke burde gøre. Men i hvert fald en gang om dagen bredte der sig en stank i underboens køkken. Så var det, at man holdt sig for næsen: ”Fy for pokker, nu har Fru Petersen skidt i vasken.” (Citat: dengang.dk) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Jakob Kjær. Her finder du en litteraturliste. Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 110
"Jeg har en mands hjerne i en kvindes krop." … skriver Victoria Benedictsson, denne episodes svenske hovedperson – og mon ikke hun skriver det fordi hun som kvindelig forfatter ikke føler sig anerkendt – i stedet føler hun sig som… "… en paria, en skabet hund." Da Victorias store roman Penge udkommer i 1885, mødes den af stor ros fra anmelderne. De kalder den "den fremmeste blandt årets svenske romaner" og "et af de mest betydningsfulde bidrag til vores moderne litteratur." Victoria flytter til København og indleder et forhold til Georg Brandes, mens hun kæmper for at skrive og blive læst. Det ender dog med at hun tager sit eget liv i sommeren 1888, 38 år gammel. Hun ligger begravet på Vestre Kirkegaard under sit forfatter-pseudonym: Ernst Ahlgren. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 109
Politimorderen Palle Sørensen sidder fængslet 32 år, 7 måneder og 15 dage - selvom en livstidsstraf i Danmark typisk er overstået i løbet af 12-13 år. Myndighederne kalder ham Danmarks farligste mand og netop farlighedskriteriet gør at han sidder så længe - heraf 10 år i isolation. Palle appellerer flere gange for, at han skal løslades. Retslægerådet konkluderer hver gang at han ikke er sindssyg, men lider af dyssocial personlighedsforstyrrelse. Først i 1997 "foreligger der ikke længere vægtige lægelige grunde til at fraråde benådning. 14 måneder senere løslades han - 70 år gammel Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 108
Palle Sørensen er en helt almindelige indbrudstyv - og dog. Den 18. september 1965 skyder og dræber han fire politibetjente på Amager. Palle idømmes livsvarigt fængsel. Og politiet ændrer procedurer og begynder at bære våben. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 107
Scavenius standser udfor Knabrostræde 24 – ser sig hurtigt omkring og går ind i opgangen. Vinduet på første sal åbner og en knaldende champagneprop runger i den smalle gade. En halvanden time senere forlader han opgange – ser sig om hurtigt – og går ned mod Kongens Nytorv. Landets kultusminister, landets kirkeminister, en gift mand, har været på horehus! Og han bliver set af en partifælle: "Jeg vil nu tillade at spørge den danske Folkekirkes primas, Danmarks kultusminister, den mand, der står i spidsen for præster og lærere her i landet, om ikke det er at gøre nar af ægteskabet, om ikke det er at sparke moral og religion over ende, om ikke det er at forhåne Gud og mennesker, når han, kirkens øverste tjener, går på horehus?" Jacob Scavenius og partiet Højre kæmper med alle midler imod at det pikante besøg, får konsekvenser. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 106
Stormen på Børsen og senere samme år slaget på Grønttorvet det tætteste Danmark er kommet en egentlig rød revolution. Fastelavnsmandag 1918 går arbejdsløse syndikalister til angreb på Børsen. Det kom til meget drastiske optrin. Børsmæglerne blev sparkede, gennempryglede; der blev skudt med revolver uafbrudt. (Ekstra Bladet 1918) I løbet af nogle timer tømmes Børsen for demonstranter, men fadekampene fortsætter til langt ud på aftenen – og dagen efter flyder området omkring Børsen med blandt andet hatte, stokke, og politihjelme tabt under kampene. 1918 er i det hele taget et uroligt år med konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Det kulminerer i november med det som i dag kendes som 'Slaget på Grønttorvet'. Kampene raser i tre dage – flere hundrede betjente og demonstranter såres – omkring 50 personer anholdes. De følgende dage og uger blev alle, der havde holdt taler ved Grønttorvsmøderne eller andre møder og demonstrationer, anholdt. De mange anholdte fik lange fængselsstraffe og bøder for, hvad de havde sagt til møderne, eller hvad de havde skrevet i de forskellige blade og aviser. (Arbejdermuseet) Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 105
Truslen fra britiske fly, slukker byens lys. Lige pludselig forholder københavnerne sig til beskyttelsesrum, mørklægning og varslingssirener. "Det mørklagte København var jo ret ejendommeligt at gæste. Ingen biler og bælgmørke, det kneb for mig at finde vej. Der var mange mennesker på gaderne, jeg havde 3-4 sammenstød, men på københavnernes sædvanlige facon i al gemytlighed. Man hørte latter og små kvindehvin rundt om, men kunne ikke se, hvor det kom fra. Det hele var så hyggeligt midt i al uhyggen." Islands Brygge bombes under Anden Verdenskrig den 27. januar 1943, da britiske bombefly ved et uheld taber bomber over området under et angreb på B&W på Christianshavn. Flere beboelsesejendomme blev voldsomt beskadiget, 8 personer omkommer, 68 såres, og omkring 2.300 beboere evakueres, da der også ligger ueksploderede bomber i området. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 104
"Jeg kunne ikke lade være med at heile, da Adolf Hitler pludselig stod foran mig. Man kan straks lide ham. Han virker ensom. Hans øjne er hjertensgode, ser lige på en. De stråler af kraft." Først kåres Inga Arvad til Miss Danmark i 1931, hun bliver filmstjerne i Danmark, blev freelance-journalist i Berlin 1935-36 for blandt andre Berlingske Tidende. Hun møder top-nazister, inviteres til Görings bryllup, interviewer Hitler og han inviterer hende til OL i Berlin 1936. I 1941 optages hun på USA’s bedste journalistskole og møder John F. Kennedy. En forelskelse som ikke bliver uden konsekvenser. Inga lever altså et begivenhedsrigt liv - indtil hun til ro med sin tredje ægtemand, som hun får to børn med. Mens børnene er små turnere de rundt i USA med McCoys westernshow. Hun tilbydes flere gange store summer for at fortælle om forholdet til Jack – hun takker altid nej. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 103
Der ligger et lig i Nyhavn 65 – og det lugter ikke godt. Morderen mister hovedet mere end én gang. Stakkels Tønder vandred' rolig, Tarvelig sin Livets Vei; Worm sig lister i hans Bolig, Og paa Ondt hiin tænker ei. Denne ruger Dag og Nat Paa at stjæle Tønder's Skat. Dette er historien om et mord, men det er også historien om den myrdede, om morderen og om en læge med en sær pseudovidenskabelig interesse. Og så hører du også lidt om Nyhavns tilblivelseshistorie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Ekstra speak: Claus Vittus Her finder du en litteraturliste. Facebook: Bag om Københavns podcast + nyhedsbrev Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 102
"Han præsenterede mig for besøgende læger som Frøken Halv-Doktor, og fandt i alle mulige ting udsættelser, endog i min meget enkle klædedragt, og efterhånden genlød det fra mine venner og bekendte citater og udtalelser, som det havde moret ham at udforme over mig." Nielsine Nielsen møder (mandlig) kollegial modstand på sin vej mod at blive Danmarks første kvindelige akademiker og første læge. Men heldigvis møder hun også både mænd og kvinder på sin vej, der tager hende alvorligt og gør deres for at hjælpe hende til at opnå sit mål - alt blive læge. Og hun finder en vej og en glimrende karriere, også selvom hun aldrig bliver gynækolog som hun ellers drømmer om - det forhindrer danske gynækologis fader. Frantz Howitz. Han sidder alene, og tungt på specialet. Og en halvdoktor som Nielsine skal i hvert fald ikke møve sig ind på ham. Howitz er indædt modstander af boglige uddannelser for kvinder – kvinder er generelt set for ubegavede til at studere, mener han – klart nok, når deres hjerner er mindre end mænds. Og han advarer om, at hvis en kvinde udvikler din hjerne, går udviklingen af æggestokkene i stå – kvinder der sidder for meget ned og læser, får ikke blod nok til livmoderen – og risikerer derfor ufrugtbarhed. Alt for megen intellektuel stimulation kan endda være dødeligt for kvinder… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Yderligere speak: Mai-Britt Tollund og Claus Vittus Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 101
Det Forenede Dampskibs-Selskab (DFDS)’s emigrantskib ’ S/S Norge - ligger i 1904 til kaj i Københavns Frihavn. Den afventer 405 passagerer – senere skal den samle flere op i Kristiania (nutidens Oslo). Den endelig destination er mulighedernes land -USA. Tirsdag den 28. juni 1904 støder 'Norge' på grund i det kolde hav ud for Skotland. Ombord er 68 besætningsmedlemmer og 727 passagerer – de fleste af dem emigranter. 635 mennesker mister livet - 160 mennesker overlever. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 100
En 14-årig dreng på sit livs eventyr. Alene – og med kun 13 rigsdaler og et rejsepas på lommen – men med hovedet sprængfyldt af ambitioner. Hjertet svulmer af håb – for fine herrer i hjembyen, har vist hans talent interesse og endda præsenteret ham for kongen! "Jeg vil være berømt, ellers bryder jeg mig ikke om at leve!" Skal Hans Christian Andersen være balletdanser? Skuespiller? Eller skal han skrive teater? Og knækker han under den modbydelige skolegang? Ydmyg, anmassende, forfængelig, snobbet, umiddelbar, sentimental, nærtagende, egoist, selvoptaget, hårdhudet, tyndhudet – pågående, krævende. Alle disse tillægsord er i sin vorde, hvor vi begynder vores historie. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 99
Del 3: Chris Madsen - Amerikansk westernlegende. I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. Chris forlader hæren, oplever en personlig tragedie, bliver US Marshall, forsøger at fange Daltonbrødrene og Doolin-banden, melder sig som frivillig til Theodore Roosevelts invasionshær. Og hvis det ikke er hæsblæsende nok - så kalder Hollywood også... Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1: Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Lyt til del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 24/98
Del 2: Chris Madsen - Kavalerisoldaten I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. Christen er ombord på et dampskib til USA, og overfarten er en barsk omgang. Det første han gør på amerikansk jord, er at melde sig til hæren - han skal nedkæmpe de oprindelige indianere. Og så har han et skuffende møde med legenden Buffalo Bill. Og bliver danselærer... "Chris lignede slet ikke en danselærer, han lignede mere en bokser. Han var lav, bred og muskuløs med store fødder og en håndværkers hænder. Og så alligevel: Der var noget graciøst over hans bevægelser, han var let til bens og meget musikalsk. Omegnes piger lokkes med gratis undervisning til at deltage – én af de mest." Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 1 : Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 24/97
Del 1: Christen Madsen Rørmose - dansk småsvindler. I tre episoder skal du høre om småsvindleren Christen Madsen Rørmoses forvandling til lovhåndhæver og legende i det vilde vesten. I del 1 turnerer Christian rundt med et tiggerbrev og en falsk identitet- Han narrer penge fra fine folk - men København besegler hans skæbne og han ender ombord et skib til Amerika - unden returbillet og uden mulighed for at vende hjem. "Hvor mange forbrydere eller vordende forbrydere, ladegårdslemmer, tumultanter og andre misfornøjede har Amerika ikke befriet os for?” Omkring 300.000 dansker immigrerede til USA i perioden 1858 til 1920. Men ikke alle gjorde det helt frivilligt. F.eks. benyttede Københavns Politi lejligheden til at afskibe ’utilpassede’ og ’uønskede’ elementer i byens befolkning. Det kunne blandt andre være systemkritikere og vaneforbrydere. Men også mange med sociale problemer som arbejdsløshed og fattigdom trak en enkeltbillet til ’The land of milk and honey’ på den anden side af Atlanten. ’Bag om København’ bevæger sig denne gang en hel længere ud end den københavnske bygrænse og følger efter en af de mange, der udskifter det kriminelle københavnermiljø med det vilde vesten. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Lyt til del 2: Chris Madsen- Kavalerisoldaten Her finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 24/96
På Gentofte Station holder et forsinket lokaltog fra Holte fyldt med glade, men trætte udflugtsrejsende. Toget er klar til afgang, men bliver pludselig påkørt af et særtog fra Helsingør, der kører uden stop fra Holte til København. Herman Bang skriver om ulykken. Karin Michaelis befinder sig i én af togvognene. Gentofteulykken var – målt i antallet af omkomne og sårede – den største jernbaneulykke som var indtruffet på de danske jernbaner. Skrevet og fortalt af Berit Freyheit Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir 95
Følgepodcast til 'Den livslange muse' om forlovelsen mellem Regine Olsen og Søren Kierkegaard Vi ved ikke så voldsomt meget om Regines tanker om at være eksforlovet til en verdenskendt filosof - og hvordan hendes følelser for ham udvikler sig gennem livet. 57 år efter afslutningen på forlovelsen, giver hun sin historie til en ung filolog Raphael Ludvig Meyer – og tre år senere fortæller hun den til en ung lærerinde Hanne Mourier. Jeg har bedt Mai-Britt Tollund, som har lagt stemme til Regine i episoden 'Den livslange muse' – og at forfatte ét eller andet, der kan beskrive Regines vinkel på forholdet til Kierkegaard – ud af de to beretninger. Skrevet og fortalt af Mai-Britt Tollund Her finder du en kildeliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. Musikbidder er hentet fra FMA/Public Domain: Aaron Dunn - Minuet - Notebook for Anna Magdalena by Bach & Narcissus smells like headache by Monplaisir
Reviews
No reviews yet.
If you like this...
Explore more like this
Listening context
Discussion (0)
No comments yet. Be the first to start the discussion!


